Myter om innovation og entreprenørskab

  • Læringsmål

    Man kan ikke opstille læringsmål for entreprenørskab, da målet er ukendt

    Jo. Det kan man godt.

    Med Forenklede Fælles Mål er det faktisk ikke så svært at nedbryde kompetencemålene til læringsmål for eleverne. Det giver en tryghed for eleverne - og ikke mindst for underviseren - at der er formuleret læringsmål for undervisningen. Der er god inspiration at hente i "Taksonomi for Entreprenørskab", hvori man kan finde kompetencemål for dimensionerne: Kreativitet, omverdensrelation, handling og personlig indstilling. 

    Man skal huske på, at læringsmål også kan være procesmål: "Jeg kan udvikle én ny ide ud fra tre ideer" og personlige/sociale mål: "Jeg kan gå på kompromis med min egen løsning og løse opgaven i fællesskab med gruppen".

    Det er vigtigt, at man som underviser stiller åbne opgaver og åbne spørgsmål, som tillader eleverne at arbejde undersøgende og eksperimenterende med deres viden. I stedet for at stille opgaven: "Lav en kampagne for trafiksikkerhed", kunne man stille det åbne spørgsmål: "Hvordan sikrer vi, at eleverne kommer sikkert gennem trafikken på vej til skole?". Spørgsmål åbner op for flere løsningsmuligheder.

  • Fagfaglighed

    Det er svært at integrere innovation og entreprenørskab i den fagfaglige undervisning

    Du gør det garanteret allerede uden at vide det

    Man hører ofte, at det er sjovt at arbejde med innovation og entreprenørskab i projekter og længere forløb, men at det er svært at integrere i fagene. Faktisk er innovation og entreprenørskab allerede indskrevet i Forenklede Fælles Mål. Det er bare ikke altid let at se. Derfor handler det i høj grad om, at man som underviser bliver bevidst om, hvornår og hvordan man arbejder med innovation og entreprenørskab i sit fag. 

    Mål 

    Når man ved, hvilke videns- og færdighedsmål man vil arbejde med i sit fagforløb, er det vigtigt, at man som underviser stiller sig selv spørgsmålet: "Hvilke dimensioner i entreprenørskab vil jeg have, mine elever skal arbejde med?". 

    Hvis man eksempelvis underviser i kristendom i 4. klasse og har planlagt at arbejde med kompetenceområdet livsfilosofi og videns- og færdighedsmålene: 

    • Eleven kan redegøre for betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer
    • Eleven har viden om udlægninger af symboler, ritualer, musik og salmer

    Kan disse suppleres med følgende videns- og færdighedsmål fra kompetenceområdet kreativitet: 

    • Eleven kender metoder til struktureret idegenerering og kan anvende disse
    • Eleven har viden om metoder til struktureret idegenerering

    Ovenstående mål for kristendom og kreativitet kan blive til læringsmålene:

    • Jeg kender til forskellige ritualer og begravelsesformer inden for kristendommen (evt. andre religioner)
    • Jeg kan ”skabe” et gravsted, som tager hensyn til ritualer og fastsatte krav

    Metoder 

    Når læringsmålene er opstillet, vælger man den/de metoder, som passer mest hensigtsmæssigt til læringsmålene. I dette tilfælde er det oplagt at arbejde med ideudvikling med inddragelse af øvelser fra lærerbogen "Innovative Elever".

    På denne måde får man koblet mål for kristendom og mål for entreprenørskab. Pointen er, at man måske allerede gør det uden at vide det. Og når man arbejder systematisk med inddragelse af entreprenørskab i undervisningen gennem kreativitet, omverdensrelation, handling og personlig indstilling, kan man tydeliggøre overfor elever, forældre og skoleledelse, hvornår og ikke mindst, hvordan man arbejder med innovation og entreprenørskab i sin undervisning.

  • Klasserumsledelse

    Kreative processer er kaotiske og ustrukturerede

    Her er der hjælp at hente
    Struktur, struktur, struktur. Det kan næsten ikke siges for ofte. Mange tror, at forløb - hvor især ideudvikling indgår - er ukontrollérbare og kaotiske. Hvis man vil arbejde med ideudvikling i sin undervisning er det en god ide, at strukturere den så eleverne har overblik over, hvad de skal lave, hvornår de lave det og hvorfor de skal lave det. Gode retningslinjer for en vellykket ideudvikling er: 
    • At eleverne arbejder under stramme deadlines. Gerne helt ned til 5 minutter pr. opgave, da det skærper deres koncentration. 
    • At eleverne får at vide, at alle ideer er gode og at man skal anerkende og "sige ja" til hinandens ideer. 
    • At ideudviklingsøvelserne suppleres med bevægelsesøvelser eller energizers, som stimulerer elevernes kreativitet og samarbejde. 
    • At eleverne på forhånd har fået en faglig viden, som de kan sætte i spil i ideudviklingen. 

     

    Et konkret forløb

    Ideudviklingsforløb behøver ikke vare mere end 1-2 lektioner. På den tid kan eleverne sagtens nå at arbejde med at finde på ideer, forfine ideerne, udvælge den bedste ide og lave en hurtig model/skitse eller præsentation af ideen. 

    Et ideforløb i matematik i 7. klasse hvor der arbejdes med statistik og sandsynlighed kunne se således ud:

    • Underviseren stiller arbejdsspørgsmålet: "Hvordan kan skoleboden få større indtjening uden at sætte priserne op?" 
    • Eleverne får 5 minutter til i grupper at skrive ideer ned.
    • Gruppen får en stak Dialoogle-billedkort, som de skal bruge som inspiration til, hvordan de kan arbejde med statistik og sandsynlighed i forbindelse med, hvordan skoleboden kan få større indtjening uden at sætte priserne op. Varighed 10 minutter. 
    • Eleverne vælger hver især én ide, som de vil arbejde videre med og skriver ideen på ideudviklingsarket. Arket sendes efterfølgende rundt i gruppen, hvor alle skriver videre på hinandens ideer. Øvelsen varer 10 minutter. 
    • Gruppen vælger de tre ideudviklingsark, som de tror mest på og skriver dem på idesammensmeltningsarket og udvikler én helt ny ide derudfra. Varighed 15 minutter.
    • Gruppen laver tegner en skitse af deres ide og præsenterer den efterfølgende for resten af klassen. Øvelsen varer 30 minutter.