Det 21. århundredes kompetencer

Hvordan ser undervisning, der retter sig mod fremtidens krav, ud?
Det handler ikke bare om at sætte strøm til almindelig undervisning, men om at skabe, udvikle og forstå de teknologiske processer, som er drivkraft i det moderne samfund.
Der er et stadigt stigende fokus i skoleverdenen på det fremadstormende internationale begreb "21st century learning skills" - eller det 21. århundredes kompetencer.
Kernen i begrebet er, at eleverne skal udvikle kompetencer, der sætter dem i stand til at begå sig i det samfund, der venter efter skolen.

Hvad betyder det 21. århundredes kompetencer?

Begrebet bruges bredt; det udlægges lidt forskelligt alt efter, hvem man spørger, men grundlæggende er der enighed om, at man med det 21. århundredes kompetencer taler ud fra overskrifter som:

  • Kollaboration
  • It & læring
  • Videnskonstruktion
  • Problemløsning
  • Innovation
  • Selvevaluering
  • Kompetent kommunikation

Alle disse områder har i forvejen stor opmærksomhed i danske skoler. Men for virkelig at kunne tale om at styrke det 21. århundredes kompetencer kræves en ny tænkning og bevidsthed om fagenes indhold og konstruktionen af opgaver til eleverne: - Problemløsning skal have karakter af virkelighed - “real life problem solving.” - Samarbejde handler ikke bare om fælles løsninger, men om indbyrdes ansvar og afhængighed af hinandens indsats. - Og Kompetent kommunikation er mere end en uformel klasseværelsessnak...

Fra bruger til producent

Forskning viser, at de nordiske lande især er godt med på it-området, hvad angår teknisk udstyr. Men it figurerer ikke som et selvstændigt fag på de nordiske skoleskemaer i modsætning til i en del øvrige europæiske lande.

Hos os er it integreret i fagene, hvilket gør det sværere at afgøre, hvor og hvornår der konkret arbejdes med it og læring som en 21. århundredes kompetence. Som professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus universitet påpeger, så må vi arbejde på at udvikle elevernes kompetencer, så de bevæger sig fra blot at være brugere til at blive producenter af teknologi.


Kurser, vejledning og læremidler 

På VIA CFU har vi stærkt fokus på det 21. århundredes kompetencer og tilbyder vejledning, læremidler og skræddersyede kurser på området.
Du kan også låne en lang række læremidler til brug i undervisningen sammen med eleverne, som kan sætte fokus på fremtidens kompetencer.