Skolemessen

Har du sat X i din Aarhus-kalender den 18. og 19. april 2018?!

Skolemessen er et mekka af inspiration til dig, der underviser eller på anden vis arbejder pædagogisk med børn.

Skolemessen er en stor salgs- og fagmesse for læremidler. Her møder du blandt hundredvis af udstillere de nyeste digitale, trykte og konkrete læremidler inden for alle fag og temaer i grundskolen. Der vil også være materialer, der er oplagte i den understøttende undervisning, i SFO-tiden og i børnehaver. 

Mere end en udstilling

Ved siden af de store udstillingsområder er der foredrag, kurser, kollegial messestemning og konkret inspiration til fornyelse af din undervisning. Du vil i år også kunne lade dig inspirere af det nye store best practise-område Fremtidens kompetencer - læringsteknologi i praksis. Her udstiller skoler og kommuner pædagogiske projekter med afsæt i digital læringsteknologi. 

Læs mere om skole- og kommuneprojekterne - måske skal I også være med?

Gratis messe

Det koster ikke noget at deltage på Skolemessen - både adgangen til den store udstilling, foredragene, forfattermøderne og de øvrige events er gratis. Inden messedagene registrerer du dig og printer din adgangsbillet/navneskilt på messens hjemmeside skolemessen.dk - og går så lige ind til alle messens herligheder.

 


Praktisk info 

Hvornår og hvor foregår Skolemessen?

I 2018 finder messen sted den 18. og 19. april. Det er Scandinavian Congress Center i Aarhus, der lægger rammer til de to sprudlende messedage.

Hvem er messen for? 

Skolemessen henvender sig til undervisere, skolepædagoger, skoleledelser, lærerstuderende, pædagogstuderende og andre, der ønsker at få et indblik i nye måder at berige og udvikle undervisningen på. 

Hvor finder jeg programmet?

Den trykte udgave af messekataloget sendes omkring nytår ud til alle skoler på Fyn og i Jylland. Her finder du det samlede foredragsprogram, overblik over udstillere, standplanen samt øvrig inspiration til messedagene. Du kan også hente messekataloget som onlineudgave på skolemessen.dk.

Følg med på hjemmesiden, Facebook og Twitter

Følg med på messens hjemmeside skolemessen.dk - like Skolemessen på facebook og giv dit besyv med på Twitter med #skolemessen.

Hvem står bag? 

Messen er arrangeret af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

 


NB: Danmarks Læringsfestival

Er du også opmærksom på Danmarks Læringsfestival? Den finder næste gang sted den 6. og 7. marts i Bella Center i København.
Læs mere og se både udstiller-, oplægs- og konferenceprogram på danmarkslaeringsfestval.dk

På sporet af den gode udvikling

På Læringsfestivalen 2018 kan I som skole eller kommune præsentere pædagogiske projekter, der stiller skarpt på den nyeste praksis på undervisningsområdet.

Læs mere om udstillerområdet På sporet af den gode  udvikling