Tidligere udviklingsprojekter

Læs en kort beskrivelse af udviklingsprojekter, som VIA CFU tidligere har stået for eller været involveret i.

 

Bibliotekskundskab gennem en narrativ tilgang

Gennem en fortælling bliver eleverne introduceret til forskellige områder af PLC, det pædagogiske læringscenter. Ved hjælp af små hints skal eleverne fysisk bevæge sig rundt på PLC, hvor beacons vil aktivere små fortællinger. Ved hjælp af beacons bliver både de fysiske materialer på hylderne, men også de digitale introduceret gennem fortællingen.

Læs artikel om projektet fra bladet LæringsCenteret (pdf)

Projektperiode

Januar 2015 – december 2015

Samarbejdspartnere

VIA CFU og Højgårdskolen, Herning
Projektleder ved VIA CFU: Peter Bak-Jensen


 

Pigen og drengen og isen - den fysiske bog i den virtuelle verden

Fortællingen Pigen og drengen og isen er skrevet af forfatter Louis Jensen og illustreret af Søren Jessen. Fortællingen har to hovedpersoner; en dreng, hvis fortælling læses i hæftet, og en pige, hvis fortælling  høres ved hjælpe af app’en Aurasma. Fortællingerne kan tilgås hver for sig, men sammen udgør de en samlet fortælling.  
App’en Aurasma er gratis og skal anvendes til at opleve pigens fortælling, men giver også mulighed for at eleverne selv kan udarbejde egne lag. På websitet udvidetvirkelighed.dk samler vi erfaringer med brug af augmented reality op, og det er her, du finder den pædagogiske vejledning.
Målet er at gøre eleverne aktive i deres læseproces og at lære dem at skelne mellem det skrevne og det talte sprog.

Projektperiode

September 2013 – juli 2015

Samarbejdspartnere

VIA CFU og Viby Skole, Aarhus
Projektledere ved VIA CFU: Sara Sejrskild og Peter Bak-Jensen

Projektets hjemmeside


 

Virtuel virkelighed i byens rum

I dette projekt arbejdes med fagligheden i billedkunst på en ny og innovativ måde gennem brugen af augmented reality. Her skal eleverne udarbejde digitale billeder og gennem muligheden for at anbringe et lag af information (her billede og video) gives mulighed for, at andre kan se dette gennem en bestemt app. Gennem Augmented reality kan eleverne altså lave graffiti, der er lovlig. Materialet rummer didaktiske overvejelser i forhold til både billedkunst, it og medier, innovation og entreprenørskab mm. Aurasma er gratis at anvende og fås pt. til IOS og Android.

Projektperiode

September 2013 – juli 2015

Samarbejdspartnere

VIA CFU og Fjelstervang Skole, Herning
Projektleder ved VIA CFU Peter Bak-Jensen

Projektets hjemmeside


 

Åben skole i Randers Kommune

Et koncept for, hvordan man gennem skole-virksomhedssamarbejde kan stimulere udskolingelevers valgparathed og karrierelæring. I projektet skal der udvikles to eksemplariske undervisningsforløb i samarbejde med betonproducenten Confac og Randers Spildevand. Forløbene skal inspirere til, hvordan man i fagfaglige forløb kan arbejde med Den åbne skole og målene i Uddannelse og job.

Projektperiode

November 2016 - juli 2017

Samarbejdspartnere

VIA CFU og Betonproducenten Confac, Randers Spildevand, UU Randers, Vestervangsskolen, Rismølleskolen, Nørrevangskolen og Tirsdalens Skole
Projektleder ved VIA CFU Rune Overvad Schou 


 

Matematik, sprog, kreativitet og programmering

I dette projekt vil vi forsøge at sætte programmering i faget matematik mere i fokus. Logikken, strukturen og metodikken for programmering er ret oplagte i et fag som matematik. Projektet forsøger altså både at arbejde med at sætte mål for elevernes læring i faget matematik og i programmering. Vi arbejder med udgangspunkt i dels de faglige mål i matematik og dels, hvordan programmering kan understøtte de faglige kompetencer i dette fag.

Projektperiode

September 2014 – juni 2016

Samarbejdspartnere

VIA CFU, Præstelundskolen i Brande og Vestre Skole i Silkeborg Uhre Friskole, Brande  

Projektledere ved VIA CFU Peter Bak-Jensen og Stefan Mortensen

Projektets hjemmeside


 

Lyst til læring i 200 år

Børnene skal deltage som aktive medspillere og skabe et fælles produkt på tværs af skoler i fagene dansk og billedkunst. Hver elev har fremstillet tre billeder af de ting, situationer, stemninger, personer eller andet, der giver dem lyst til at lære. Billederne er fremstillet digitalt eller scannet ind og herefter uploadet et bestemt websted. Alle billeder samles til et stort fællesbillede. Dette fællesbillede er udarbejdet af den professionelle kunstner, Anette Tjærby. Elevbillederne fungerer som små mosaik-brikker/pixels. Mosaikken er samlet, og i fællesskab har eleverne skabt et billede, der danner det nyt billede, der viser børns holdninger til dét at have lyst til at lære.

Periode

September 2014 – december 2015

Samarbejdspartnere

VIA CFU og Tjørring Skole, Herning

Projektleder ved VIA CFU Peter Bak-Jensen

Projektets hjemmeside