Design for Change

Læs om og tilmeld dig verdens største skoleprojekt

Design for Change - verdens største skoleprojekt

DFC giver børn muligheden for at udtrykke deres egne idéer til en bedre verden og gøre noget ved dem. Børn og voksne lærer gennem DFC-udfordringen, at "jeg kan" er de to vigtigste og mest fantastiske ord, som en person kan tro på. Børn over hele kloden, som har opdaget dette, er lige nu i gang med at ændre deres verden til det bedre. DFC startede i Indien i 2009 og har siden da spredt sig til skoler i alle verdensdele fordelt på 53 lande i 2017.

Èn gang årligt inviteres alle DFC-lande til at deltage i den årlige Be The Change Festival, hvor børn fra hele verden viser, hvilke projekter de har arbejdet med. I 2016 foregik Be The Change Festivallen i Beijing, Kina og i 2017 afholdes den i Madrid i Spanien.

Design for Change - hvordan tager jeg udfordringen op med mine elever?

DFC gør medborgerskab til en del af din undervisning og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden. Alle kan tage DFC-udfordringen op, uanset fag og klassetrin. DFC handler om fire trin i en proces, som skal indtænkes i undervisningen, og som guider eleverne i retning af at gøre en forskel i forhold til en udfordring i deres verden.

Eleverne skal opdage, drømme, skabe og dele deres viden med andre. Se mere i lærervejledningen.

Deadline og tilmelding

Tilmelding skal ske til Rune Schou på ruos@via.dk inden d. 28. marts 2018. Efter tilmeldingen udvælges de grupper, som skal deltage i den nationale finale på Skolemessen i Aarhus i Scandinavian Congress Center d. 18. april kl. 10.00-13.00. De grupper, som går videre til finalen, får besked inden d. 6. april.

 Design for change

 
 
 
 
 
 
 
 

 

Klik på billedet og se filmen fra Be The Change Festivallen 2016