Konkrete læremidler

Røre, bruge kroppen og forstå. Inddrag konkrete læremidler i undervisningen, og lad eleverne bruge alle sanser.

CFU er meget mere end papir og web. Vores udlånssamling i Viborg bugner af konkrete læremidler, som du kan låne hjem og bruge i din undervisning sammen med eleverne. Vi leverer dine lån direkte til din skole.

Du kan låne så forskellige materialer som:

  • Billedkort med sproglige fokuspunkter - fra verber til sociale sekvenser.
    Book Colour Cards
  • Et spil ballebold - et underholdende spil med høj intensitet, fairplay og blød velcro.
    Book ballebold
  • Dash & Dot - to robotter, der byder op til arbejdet med kodning for de yngste.
    Book Dash & Dot


Eller måske var det noget med brætspil til matematik, redskaber til idræt - eller hvad med en rugemaskine, en ethjulet cykel eller det transportable miniplanetarium Starlab?

Log ind på mitCFU, vælg 'Materialer til din undervisning' under 'Søg i samlingerne'. Her kan du bruge 'Filter' til at præcisere din søgning ved at vinge den ønskede medietype af.