Inklusion på dagsordenen

Inklusion er en måde at tænke på. Få hjælp her på siden til at forstå, hvad der ligger i denne tænkning, og hvordan det kan gribes an.

Børn  er allermest optaget af deres relationer til andre børn - og af at være en del af fællesskabet.

Viden og inspiration

Nederst her på siden finder du links til hjemmesider og vidensportaler, der alle sætter inklusion - og eksklusion - på dagsordenen. Her er masser af god viden at hente - og idéer til praksis.


Snæver forståelse af inklusion

I medierne og i de mange debatter om inklusion reduceres snakken om inklusion ofte til et spørgsmål om, hvordan vi tilbagefører børn fra specialpædagogiske tilbud til almenundervisningen.

Men inklusion handler om meget mere end om fysisk at være til stede i almene miljøer. Det handler om at være en aktiv, deltagende og anerkendt del af fællesskabet, så det er forholdet mellem det enkelte individ og fællesskabet, der er i spil. - Når vi taler om inkluderende læringsfællesskaber, gælder det derfor ikke kun børn med særlige behov eller funktionsnedsættelse, men om læring og deltagelse for alle børn.

Inklusion i den danske folkeskole

I Danmark kom intentionerne om den inkluderende skole allerede til udtryk i Folkeskoleloven fra 1993, hvor enhedsskolen blev en realitet, og hvor undervisningsdifferentiering som et bærende pædagogisk princip for undervisningen blev indført. 

Men selvom undervisningen siden da har skullet tilrettelægges, gennemføres og evalueres med særlig hensyntagen til hver enkelt elevs forudsætninger, var det først små 20 år senere, at inklusion for alvor kom på dagsordenen i den pædagogiske og skolepolitiske debat. 

'Inklusionsloven'

Finansministeriet lavede i 2010 en analyse af folkeskolens specialundervisning og udpegede på baggrund af analysen en række anbefalinger, der kunne understøtte målsætningen om inklusion. Disse gav i 2012 anledning til den lovændring, man populært kalder Inklusionsloven, og som fordrer inklusionsfremmende styringsmodeller på kommunalt niveau og kompetenceudvikling på skoleniveau. 

Men først og fremmest afgrænsede den nye lov betydningen af specialundervisningen til at være undervisning i specialskoler og specialklasser samt i den almindelige folkeskole, hvor eleven får støtte i mindst ni ugentlige timer. 

Med denne lovændring blev det et eksplicit mål at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen i stedet for at segregere dem til specialundervisning.