På spil i kulturfagene

På denne side vil vi liste en bred vifte af de spil, som du kan inddrage i undervisningen.
"Det mest slående kendetegn ved spil er, at de er motiverende. Spilscenarier er således velegnede som meningsfulde og udfordrende rammer, hvor elever trygt kan løse konflikter, som de ellers sjældent møder i den daglige undervisning. 

Spiloplevelser kan også være med til at udfordre elevers vante forestillinger om et bestemt emne og lære dem at håndtere situationer, hvor der ikke nødvendigvis er en ”rigtig” og en ”forkert” løsning. 

Dermed kan spil også være med til at udvikle elevers scenarie-kompetence, dvs. deres evne til at forestille sig, agere gennem og reflektere over problemscenarier, sociale scenarier og identitetsscenarier. 

Samtidig kan spil dog også hurtigt blive kedelige eller ligegyldige, hvis spildesignet ikke passer med elevens præferencer eller faglige mål. Af samme grund er det vigtigt at understrege at spil ikke har nogen værdi i sig selv, men kun i det omfang, de kan indgå på en meningsfuld måde i undervisningen".(www.blivklog.dk)