Wearables og minielektronik

Sæt strøm til undervisningen i håndværk og design
Wearable teknologi bliver spået til at blive en af fremtidens helt store revolutioner - den næste store ting, der vil ændre vores teknologiske hverdag. Det handler om elektronik, du kan have på dig. Om tilbehør, tasker og tøj, der kan meget mere end det plejer.  
 
På VIA CFU tager vi forskud på fremtiden og sætter fokus på wearable teknologi og e-tekstiler i undervisningen. Et område som peger direkte ind i faget håndværk og design og på tværs af fag koblet sammen med for eksempel natur/teknologi. 
 
Med ledende tråd, dioder, knapcellebatterier og små programmerbare boards får undervisningen i håndværk og design helt nye muligheder. 

 

Nøgleringe, der kan lyse i mørket. Bogmærker med timere, lys og lyd. Arkitekturprojekter med lys- og lydfølsomme sensorer. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. 

 

Vil du vide mere om wearables og minielektronik i håndværk og design faget?

Kontakt pædagogisk konsulent Mette Lynnerup