Ny inspiration til dig

Fagfælleskabet for håndværk og design åbner døren til videndeling og faglig sparring mellem lærere landet over

Der kommer stadigt flere medspillere på banen til håndværk og design-faget. Et af de nyere skud på stammen er “Fagfællesskabet Håndværk og design.” Der er tale om et online læringsfællesskab, hvis mål er at skabe et professionelt rum for undervisere, studerende, pædagoger og lærere i grundskolen med håndværk og design som omdrejningspunkt. Fokus er sat på fagets udvikling og på refleksion og samarbejde omkring god, inspirerende undervisningspraksis.


Intentionen med Fagfællesskabet Håndværk og Design er at:

- Skabe flere muligheder for at dele praksis og lære af og med hinanden på tværs af skole

- Skabe opmærksom om god undervisning i håndværk og design ved at synliggøre praktiske eksempler fra undervisningen

- Udvikle praksis ved brug af videoer, som er lavet af lærere, pædagoger og studerende i lærerfaget håndværk og design

Grundtanken i fagfællesskabet er, at viden vokser ved at blive delt. Ved at synliggøre praktiske eksempler fra undervisningen får lærerne mulighed for at dele deres praksis og lære af og med hinanden på tværs af skoler. Dette gøres gennem korte videoer på 1-3 minutter lavet af lærere, pædagoger og studerende i håndværk og design. Det er videoer fra hverdagen, hvor det ikke handler om at lave fejlfri forløb, men om at præsentere og dele gode ideer, spændende forsøg og inspirerende praksis.

Gå til Fagfællesskabet Håndværk og Designs hjemmeside