Om kurset
Book Creator er et digitalt arbejdsredskab, som kan hjælpe til at tilrettelægge og gennemføre en varieret og stilladseret undervisning. Det fungerer godt i alle fag - også når det faglige spænd i elevgruppen er stort. Det multimodale redskab tilgodeser elevernes forskellige tilgange til læring, og eleverne vil hurtigt kunne arbejde både selv og sammen om faglige opgaver, temaer og forskellige aktiviteter gennem billeder, lyd, tekster og video. - Og så er det forholdsvist nemt og tager sig godt ud. På kurset får du en teknisk indføring i programmet som undervisningsresurse for dig selv og dine elever, og du får indblik i metoder til differentieringen og ideer til konkrete aktiviteter. Tak selv computer med Medbring selv computer - PC, Chromebook, Mac eller iPad. Bemærk Kurset tager udgangspunkt i onlineudgaven af Book Creator. Har du adgang til Skoletube, da har du også adgang til Book Creator. Du kan også deltage uden adgang til Skoletube, men i så fald kan du med fordel kontakte os inden kursusafvikling. Er du i tvivl? - Kontakt konsulent Morten Langballe på moel@via.dk |
Målgruppe
Alle lærere uanset fag - med lille eller intet kendskab til Book Creator
Instruktører
Lotte Svane Strange Petersen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Morten Eidorff Langballe - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Tine Brock - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Fagområder
Alle lærere - på tværs af fag
Dansk: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
Dansk som andetsprog