Nyt bookingsystem

Det er blevet nemmere at booke materialer i mitCFU

Vi har opdateret vores bookingsystem, så  processen nu kun foregår ét sted - i ét hug.

Det er blevet meget nemmere at booke læremidler i mitCFU. Vi har her i efteråret 2020 forbedret bookingdelen af mitCFU, så din booking ikke længere skal omkring Dantek Booking, men udelukkende sker i mitCFU.

Hent a4-plakat med information om det nye system (pdf)

Gå til mitCFU

Hvad betyder det nye system for dig som låner?

Det bliver lettere at booke læremidler i mitCFU. Klik på den røde knap på materialeposten, få et overblik over de perioder, hvor materialet er ledigt, vælg periode, og klik på Book. Færdig!

Du får fremover en mail, når et materiale er pakket og klar til at blive sendt til dig, og du får en SMS, når vi har leveret materialet til din skole. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi har det korrekte mobilnummer – tjek det på mitCFU under FUNKTIONER/Mine oplysninger.

De bookinger, du har foretaget i det gamle bookingsystem, overfører vi automatisk til det nye system.

Undtagelse for informationseksemplarer til gennemsyn

I det nye system er alle klassesæt og materialesæt fra udlånssamlingen klar til booking, mens læremidlerne i informationssamlingen først vil være klar i starten af 2021. Du kan derfor pt. ikke låne enkelteksemplarer hjem til gennemsyn. Det kan være en god idé at lave huskesedler i mitCFU, så du hurtigt kan finde materialerne, når vi åbner for bookingen igen - senest inden vinterferien 2021.