Læremidler, hvor alle kan være med

Lån materialer fra VIA CFU, du kan bruge i specialundervisningen og i det almene arbejde med inkluderende læreprocesser.

Læremidler fra CFU

VIA CFU har mange materialer, som kan bruges i sammenhænge, hvor ekstra stor differentiering er nødvendigt - blandt andet i specialundervisningen. Nogle af disse læremidler har vi samlet under en række overskrifter her på siden. - Tjek dem ud, og book til dine elever. 

Du finder også bud på læremidler til arbejdet med trivsel og inkluderende læreprocesser. 

Gratis resurser fra nettet

Ud over materialer fra CFU's egne samlinger, som vi linker til på denne side, guider vi dig også gerne hen til andre gratis resurser, som du kan finde på nettet: Gå til siden med digitale ideer

Læremidler til dine elever

  • Lette fagbøger

    Udbuddet af fagbøger med forskelligt, men letlæst indhold er stort.  

    DigiLæs - Læs med lyd

    DigiLæs-serien består af små, lette bøger med QR-koder, hvormed eleven får mulighed for lydstøtte og dermed en selvstændig læseoplevelse via en QR-kode.  Scan QR-koden med en smartphone eller tablet med kamera og hør oplæsning af hele historien. Lydsporet kan sættes på pause efter behov under læsningen. - En funktion, der også kan være fin som del af eftersigelse i udtaletræning.
    Reserver DigiLæs-bøgerne

     

    Værd at vide 

    Værd at vide er en serie af bøger fra Specialpædagogisk Forlag, som består af fagbøger for nye og/eller læsesvage læsere. Her er spændende emner på let niveau (lix 6-8) om usædvanlige mennesker, usædvanlige job, dyr, natur og historiske emner. Bøgerne kan bruges til højtlæsning, frilæsning eller emnearbejde. De korte tekster, illustrationerne, billedteksterne og faktaboksene åbner for flere læserindgange, og opsætningen giver god mulighed for at snakke om faglitteratur som genre.

    Vi har en del af titlerne i udlånssamlingen, så du kan låne klassesæt hjem til eleverne. Book Værd at vide-bøger  

     

    Jeg læser

    Bøgerne i Jeg læser-serien fra Turbine-forlaget er til læsebegyndere eller børn, der har lidt sværere ved at få hul på læsningen. Med de mange forskellige temaer kan de bruges både til faglig læsning og til frilæsning. Til bøgerne findes opgaver på forlagets hjemmeside.
    Reservér eller book Jeg læser-bøger

     

    Fagfilur 

    Fagfilur er en serie fagbøger fra Gyldendal til de yngste læsere med et lettal på omkring 12 . Bøgerne har alle de elementer, der karakteriserer en "rigtig" fagbog: Brødtekst, diagrammer, faktabokse, indholdsfortegnelse, stikordsregister etc. - og er derfor velegnede til at arbejde med faglig læsning i såvel danskundervisningen, som i natur/teknologi-undervisningen. På forlagets hjemmeside er der en del skriftlige opgaver, som man frit kan vælge imellem alt efter målgruppen.
    Book Fagfilur-bøger 

     

    Faktisk! 

    Faktisk! er en serie fagbøger fra Gyldendal, som alle har en lix på 15. I Faktisk! er der en klar sammenhæng mellem tekst og illustration. Små vignetter og ordforklaringer understøtter ligeledes læsningen.
    Book Faktisk-bøger

     

    Fagklub

    Fagklub er Alineas nye serie af fagbøger til børn fra 6 år. Bøgerne handler om alt fra popstjerner, fodboldhelte og YouTube-stjerner til drabelige dyr, kæledyr og klodens ekstreme vejr. Fagbøgerne følger principperne for den gode fagbog og indeholder både overskrifter, underoverskrifter, begrebsafklaringer, billeder, billedtekster og faktabokse. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdede og findes i fire sværhedsgrader: Grøn: fra 6 år Blå: fra 7 år Rød: fra 8 år Sort: fra 9 år.
    Bøgerne findes i vores informationssamling. 
    Reserver Fagklub-bøger

     

    Fakta

    Fakta-bøgerne fra Straarup & Co. indeholder serier af letlæste fagbøger til forskellige klassetrin og med forskellige lix-tal. Alle titler er bygget op som klassiske fagbøger. Der er opgaver tik bøgerne på forlagets hjemmeside.
    Reserver Fakta-bøger

     

    Min første bog

    Lette fagbøger fra Turbine Forlaget (inkl. enkelte skønlitterære titler) - med lavt lix-tal til læsebegyndere.
    Reserver Min første bog-bøger

     

    De store fagbøger

    Gyldendals De store fagbøger er en serie til eleverne på 6.-9. klassetrin. Bøgerne i serien er på 48 sider og indeholder masser af faglig information på et forholdsvist højt læseniveau. I arbejdet med faglig læsning er fokus på, at eleverne anvender et varieret udbud af læseforståelsesstrategier til at skabe overblik og bearbejde den nye viden, de får i bogen. 
    Reservér eller book De store fagbøger

     

  • Letlæste romaner - især til de ældste

    Læsebearbejdede bøger til de ældre elever - med alderssvarende indhold.

    Hip-serien

    Forlaget Straarup & co. er i fuld gang med at udsende letlæste titler til unge i Hip-serien. Hip-serien er inddelt i tre sværhedsgrader:
    - Hip 5 - max lix 5 
    - Hip 10 - max lix 10
    - Hip 15 - max lix 15
    Reservér bøgerne

     

    Fag-Let-serien

    Bøgerne i Fag-Let-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er enten let skrevne eller bearbejdede versioner af eksisterende romaner til unge og voksne. Lix-tallet er omkring de 20-25. Der hører lydfiler med til bøgerne - og på de nyeste er der QR-koder til oplæsningen.
    Nogle af titlerne kan du låne i klassesæt til dine elever fra udlånssamlingen (U). Det gælder:

    • Zlatan
    • Malala
    • Zornig - Vrede er mit mellemnavn
    • Slagtebænk Dybbøl

    De øvrige titler kan lånes til inspiration til dig og dit team fra informationssamlingen (I). 
    Book eller reservér titler i Fag-Let-serien

     

    Fodbold, kærester, integration med mere ...

    De nye bøger i serien Yousefs kampe er skrevet som letlæste bøger til flersprogede elever, men kan superfint læses af alle elever. Gode bøger om Yosefs ungdomsliv. I samme bolgade finder du bogen 'På mål for Amir', målrettet de 10-14 årige.
    Lix-tallet ligger på 17-18.
    Book bøgerne

     

    Greyline-serien

    Bøgerne i Greyline-serien indeholder titler i forskellige genrer fra frilæsning til historiske emner og socialrealistiske emner,
    Serien er tiltænkt de ældste elever i grundskolen, FVU-læsning, læsesvage voksne og kurister på sprogskoler. Du kan låne enkelteksemplarer af titlerne i informationssamlingen til inspiration til dig og dit team.
    Reservér titler i Greyline-serien

     

    #UNGLETLÆST

    #UNGLETLÆST er en letlæst ungdomsserie fra Forlaget Turbine, som er særligt produceret for unge med læsevanskeligheder. Det er bøger med meget lave lixtal, men med relevante og alderssvarende emner og layout for målgruppen, der primært er i alderen 13-17 år. Et par af titlerne har vi i klassesæt, mens resten kan lånes som enkelteksemplarer.
    Reservér/book titler i serien 

     

    Letlæste romaner fra Straarup & co.

    Forlaget er i gang med at udsende letlæste titler til unge. Hip-serien er inddelt i tre sværhedsgrader:
    - Hip 5 - max lix 5
    - Hip 10 - max lix 10
    - Hip 15 - max lix 15
    Reservér bøgerne

     

    Spurt-serien

    Gyldendals Spurt-serie er med forlagets egne ord store historier - kort fortalt. Forholdsvis overskuelige bøger for unge.
    Se og book titler fra Spurt-serien

      

    Fri- og faglæsning for unge og voksne

    På denne digitale huskeliste guider vi dig til forskellige letlæste bøger, der indholdsmæssigt er rettet mod unge og voksne. Nogle af dem kan du låne enkeltvis, mens andre findes i klassesæt.
    Se listen og reserver bøger

  • Billedkort

    Billedkort kan bruges til alt fra konkret træning til åbne samtaler

    På CFU har vi en del forskellige billeder, som du kan låne hjem. Nogle kan du låne til egen inspiration inden eventuelle indkøb, mens andre kan bruges i undervisningen sammen med eleverne.

     

    Colorcards: de helt konkrete billeder - lån dem på CFU

    Flere af de mange Colorcards-pakker har vi købt hjem til udlånssamlingen, så du kan bruge dem i din undervisning. Her er masser af godt sprogarbejde at hente. Colorcards er en serie af kasser med en række billedkort, der illustrerer hverdagsgenstande, situationer, aktiviteter og andre tematisk ordnede billeder.

    Kortene kan bruges på et utal af måder og er oplagte til sproglige opmærksomhedslege og -øvelser.
    Se kasserne med Colorcards og bestil hjem til din undervisning eller til gennemsyn

     

    Dialoogle: de mere abstrakte billeder - lån dem på CFU

    Et billede får dig til at sige mere end 1000 ord! - Og billederne fra Dialoogle-serierne kan noget helt særligt. Derfor har vi købt en række af dem hjem, så du kan låne dem fra udlånssamlingen og bruge dem med eleverne. Billedkortene er åbne og inviterende. De giver tankerne frit løb og gør det let at tænke kreativt, og der lægges op til personlige beretninger, hvad enten det handler om at beskrive holdninger, følelser eller ideer mere præcist. Her er mange muligheder for opgaver, samtaleåbnere, oplæg og afsæt - og her er ingen forkerte svar.
    Bestil Dialoogle-kort hjem til din undervisning

     

    Myldrebilleder

    Store tematiserede myldrebilleder kan være et godt afsæt for samtale, øvelser eller fokuseret ordforrådsarbejde. I vores udlånssamling har vi fx et sæt af store myldrebilledbøger med temaer som SFO'en, kroppen, bondegården, aktiviteter i byen med videre samt materialesæt med årstiderne.
    Se myldrebillede-materialerne og book til dine elever

     

    Billedkort fra Fonten fra entreprenørskab - print selv

    På nettet findes også mange forskellige muligheder for at arbejde med billeder. Hent fx de gratis billed- og ordkort på Fonten for entreprenørskabs hjemmeside. Det er gode kort, som kan bruges i små lege og samtaleøvelser i mange sammenhænge. Der hører en vejledning til.

    Følg linket nedenfor og vælg 'Mellemtrin' i menuen til højre. Når du har angivet navn og adresse i formularen, kan du gratis downloade billed- og ordkort fra materialet 'Den Kreative Platform i Børnehøjde':
    Print selv billedkort

     

    Jump-kort: dialogkort om job, uddannelse og medborgerskab - bestil selv

    Jump-kort er gratis billedkort til dialog om job, uddannelse, medborgerskab, som kan bestilles gratis gennem Brug for alle unge under Undervisningsministeriet.
    Bestil de gratis Jumpkort hos Brug for alle unge

     

  • Sprog - læsning og skrivning

    Her er links til forskellige læremidler med sprog i fokus - både mundtligt og skriftligt.

    Engelsk og elever med særlige behov

    Gå til vores faghjemmeside med fokus på engelskundervisning for elever med særlige behov. Det er VIA CFU's fremmedsprogskonsulenter, der bestyrer og fordrer siden med materialeideer og links.
    Gå til siden om engelsk for elever med særlige behov

     

    Søde ord - alle kan lære at læse

    En undervisningsarbejdsmappe inkl. cd med sange om vokalerne, konsonantklyngerne og alfabetets bogstaver. Til registrerede skoler, som betaler til Copydan, følger en usb til klassekopiering. Materialet er undervisningsdifferentieret og foregår i individuelt tempo - hvilket er godt for de hurtige elever, nødvendigt for de langsomme og helt uundværligt for de ordblinde.
    Materialet er skabt til både indskoling og specialundervisning. I mappen er der lærervejledning med bl.a. vejledninger til hver opgaveside.
    Reservér titler fra Søde ord-serien - alle kan lære at læse

     

    Drilleord

    Fortsættelsen af Søde ord-materialet.
    Reserver titler fra Drilleord-serien

     

    Liste med skriftlige materialer

    På denne liste har vi samlet en lang række materialer til arbejdet med skriftlighed - bl.a. en del engangsmaterialer. 
    Alle titlerne kan reserveres i enkelteksemplarer i VIA CFU's informationssamling.
    Se og reserver titlerne i mitCFU

  • Spil og visuelle læremidler

    Det visuelle og det konkrete er gode udgangspunkter for udfordrede børn.

    Brætspil, kortspil, billedplancher .. i det hele taget visuelle og konkrete materialer- er oftest et rigtig godt afsæt eller supplement, når det handler om børn, der er udfordrede på den ene eller anden vis. En legende og åben tilgang og med mulighed for differentiering er gode nøgleord.

    På VIA CFU kan du låne en del af denne type materialer fra vores udlånssamling, som du kan bruge i undervisningen sammen med eleverne. På nedenstående digitale huskeliste kan du se en del af dem og booke dem i samme hug:

    Se og book spil og andre visuelle læremidler til undervisningen

  • Film og tv

    Film og tv i undervisningen åbner for et væld af muligheder

    CFU's streamingtjeneste

    Nyheder, dokumentar, videnskab, reality og kortfilm. - CFU'ernes unikke streamingtjeneste indeholder mere end 40.000 tv-udsendelser, som du kan bruge i undervisningen. Du kan give dine elever adgang til udsendelserne i skolen eller hjemme - og de udløber aldrig. 
    Ydermere har vi også omkring 500 spillefilm. Til en god del af titlerne findes pædagogiske vejledninger med ideer til undervisningsforløb og -aktiviteter.

    Kig med under Film og tv under 'Søg i samlingerne' på mitCFU

    Hent folder om streaming fra mitCFU

     

    Læs selv speak på animationsfilm 

    På CFU har vi gennem et unikt samarbejde med Animationsværkstedet fået mulighed for, at eleverne kan kan lægge speak på professionelle film. I alt 12 fine animationsfilm, som alle er ordløse film, må du således downloade, så I selv kan lægge tale/speak på. - En god og sjov måde at bruge og udbygge sproget i en professionel ramme, hvor alle kan være med uanset niveau. 

    Filmene må du bagefter lægge op i Skoletube – men ikke uploade til andre platforme!!

    Læs mere og download filmene fra mitCFU

     

  • Leg og læring med robotter, lego mv.

    Konkrete materialer med en undersøgende tilgang er så ikke tosset!

    På CFU kan du låne materialesæt hjem med konkrete læremidler, som må anvendes af eleverne i undervisningen. Med den konkrete, visuelle og legende tilgang, som disse materialer indbyder til, kan du som lærer nå elever ad andre veje end vanligt.
    Så hvad med at låne et helt klassesæt med LEGO-kasser hjem til klassen? Eller hvad med Klakx-brikker? Eller måske robotter og andre materialer til at lære at kode? - Vi har samlet en liste med nogle af disse af CFU's materialer her:

    Se og book innovative materialer til dine elever

  • Tema om eventyr

    Eventyr er et altid relevant og godt tema - og der findes mange konkrete materialer til at understøtte arbejdet.

    På denne digitale huskeseddel har vi samlet en lang række materialer, du kan bruge sammen med eleverne, når I arbejder med eventyr. Her er både film og bøger samt dukker, billeder, rekvisitter og andre visuelle og konkrete indgange til arbejdet:

    Se og book materialer om eventyr

  • Trivsel, adfærd og konflikt

    Brug materialer fra CFU til arbejdet i klassen

    Zak i skole

    Undervisningsmaterialet Materialet Zak i Skole er udviklet af Røde Kors. Det modtog Undervisningsmiddelprisen 2018, og det er der en god grund til.
    Gennem materialet arbejder man med trivsel i klassen og for den enkelte i indskolingen; skolen og hverdagen bliver italesat i børnehøjde, når eleverne skal forklare og fortælle rumvæsenet Zak om deres hverdag. Materialet består af en elevbog samt en hjemmeside med film og arbejdsark. Elevbøgerne kan rekvireres gratis - det er kun portoen, der koster.
    Læs mere og bestil materialet Zak i skole

     

    Aktøren 

    Aktøren er et undervisningsmateriale særlig rettet til mellemtrinnet mod børn med autismespektrumforstyrrelser eller lignende sociale vanskeligheder. Materialet arbejder bl.a. på, hvordan eleven lærer at kende sine følelser, analysere disse og efterfølgende at styre dem.

     

    Arbejdet med styrker og livsduelighed 

    Der findes mange gode materialer til arbejdet med børns karakterstyrker og livsduelighed. På denne digitale liste har vi samlet en del af dem, som du alle kan låne på VIA CFU: 

    Se og reservér materialer om karakterstyrker og livsduelighed

    Se også hjemmesiden gnist.com, hvor der ligger en masse gode artikler og diverse materialer - nogle til køb og andre gratis, bl.a. printbare styrkekort
    Gå til gnist.com 

    Og på denne side kan du tage en test og se, hvilke styrker, du selv er i besiddelse af:
    Gå til Via Institute of character

     

    Det er godt at være mig

    Det er godt at være mig er et materiale, vi har i udlånssamlingen. Lån bogen og brug den til samtaler om forskellighed. Kan bruges i klassen eller med enkelte elever.
    Læs mere og book Det er godt at være mig

     

    Trivsel, adfærd og konflikter

    På denne digitale huskeliste finder du en række bøger, du kan låne fra CFU om arbejdet med trivsel, adfærdsproblemer og konflikthåndtering. Nogle af dem er til dig som lærer - mens andre kan bruges sammen med eleverne i undervisningen.
    Se hele listen og bestil med det samme

     

    Klasseledelse

    På denne digitale huskeliste finder du titler, der alle handler om klasseledelse og inspiration til, hvordan man kan gribe dette an. De fleste af titlerne har særligt fokus på klasseledelse i en inkluderende skole - hvor der skal være plads til alle.
    Se hele listen og bestil med det samme


    Børnerådet: Børn, der lever med vold

    10 film om børn, der lever med vold.
    Se filmene