Udbuddet af letlæste fagbøger til store og små er stort. Læs om de mange serier, du kan lån på CFU her - og gå direkte til booking.
DigiLæs - Læs med lyd
DigiLæs-serien består af små, lette bøger med QR-koder, hvormed eleven får mulighed for lydstøtte og dermed en selvstændig læseoplevelse via en QR-kode. Scan QR-koden med en smartphone eller tablet med kamera, og hør oplæsning af hele teksten. Lydsporet kan sættes på pause efter behov under læsningen - en funktion, der også kan være fin som del af eftersigelse i udtaletræning. Indholdsmæssigt er der bøger til alle aldersgrupper. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer.
Book DigiLæs-bøger i mitCFU
Dual language-bøger
Turbines Dual language-serie er letlæste bøger med tekst på to sprog, hvor begge sprog fremstår ligeværdigt og sammenlignelige over for hinanden i layout og tekst. - Gode til både almenundervisningen og i basis- og i den supplerende undervisning til sammenligning af sætningsdannelse og ordforråd sprogene i mellem, hvilket opgaverne på forlagets hjemmeside også lægger op til. Bøgerne findes indtil videre på dansk/arabisk, dansk/polsk og dansk/tysk. Der ud over er der nogle enkelttitler på somali. Lån dem hjem til dine elever - og deres forældre.
Book Dual language-bøger i mitCFU
Min første bog (på flere sprog)
Lette fagbøger fra Turbine samt enkelte skønlitterære titler med lavt lix-tal til læsebegyndere. Flere af titlerne findes også på engelsk, arabisk og somali. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer.
Book Min første bog-bøger i mitCFU
De store fagbøger
Gyldendals De store fagbøger er en serie til eleverne på 6.-9. klassetrin. Bøgerne i serien er på 48 sider og indeholder masser af faglig information på et forholdsvist højt læseniveau. I arbejdet med faglig læsning er fokus på, at eleverne anvender et varieret udbud af læseforståelsesstrategier til at skabe overblik og bearbejde den nye viden, de får i bogen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
Book De store fagbøger i mitCFU
Værd at vide
Værd at vide er en serie af bøger fra det daværende Specialpædagogiske Forlag, som består af fagbøger for nye og/eller læsesvage læsere. Her er emner på let niveau (lix 6-8) om usædvanlige mennesker, usædvanlige job, dyr, natur og historiske emner. Bøgerne kan bruges til højtlæsning, frilæsning eller emnearbejde. De korte tekster, illustrationerne, billedteksterne og faktaboksene åbner for flere læserindgange, og opsætningen giver god mulighed for at snakke om faglitteratur som genre. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
Book Værd at vide-bøger i mitCFU
Jeg læser
Bøgerne i Jeg læser-serien fra Turbine er til læsebegyndere eller børn, der har lidt sværere ved at få hul på læsningen. Med de mange forskellige temaer kan de bruges både til faglig læsning og til frilæsning. Til bøgerne findes opgaver på forlagets hjemmeside. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
Book Jeg læser-bøger i mitCFU
Fagfilur
Fagfilur er en serie fagbøger fra Gyldendal til de yngste læsere med et lettal på omkring 12 . Bøgerne har alle de elementer, der karakteriserer en "rigtig" fagbog: Brødtekst, diagrammer, faktabokse, indholdsfortegnelse, stikordsregister etc. - og er derfor velegnede til at arbejde med faglig læsning i såvel dansk- som i natur/teknologi-undervisningen. På forlagets hjemmeside er der en del skriftlige opgaver, som man frit kan vælge imellem alt efter målgruppen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer -andre kan lånes i klassesæt.
Book Fagfilur-bøger i mitCFU
Faktisk!
Faktisk! er en serie fagbøger fra Gyldendal, som alle har et lixtal lix på 15. I Faktisk! er der en klar sammenhæng mellem tekst og illustration. Små vignetter og ordforklaringer understøtter ligeledes læsningen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
Book Faktisk-bøger i mitCFU
Fagklub
Fagklub er en serie fra Alineas med fagbøger til børn fra 6 år. Bøgerne handler om alt fra popstjerner, fodboldhelte og YouTube-stjerner til drabelige dyr, kæledyr og klodens ekstreme vejr. Fagbøgerne følger principperne for den gode fagbog og indeholder både overskrifter, underoverskrifter, begrebsafklaringer, billeder, billedtekster og faktabokse. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdede og findes i fire sværhedsgrader:
Grøn: fra 6 år Blå: fra 7 år Rød: fra 8 år Sort: fra 9 år.
De fleste af titlerne kan kun lånes på CFU i enkelteksemplarer.
Book Fagklub-bøger i mitCFU
Fakta
Fakta-bøgerne fra Straarup & Co. indeholder serier af letlæste fagbøger til forskellige klassetrin og med forskellige lix-tal. Alle titler er bygget op som klassiske fagbøger. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer.
Book Fakta-bøger i mitCFU
Fag-Let-serien
Bøgerne i Fag-Let-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er enten let skrevne eller bearbejdede versioner af eksisterende bøger til unge og voksne. Her er både romaner, biografier og fagbøger. Lix-tallet er omkring 20-25.
Der hører lydfiler med til bøgerne - og på de nyere er der QR-koder til oplæsningen.
Nogle af titlerne kan du låne i klassesæt til dine elever fra udlånssamlingen (U). Det gælder: