Opbygning og muligheder
Som deltager i netværket, kan du deltage på flere forskellige måder.
Pakke 1:
Regionalt netværk
Der afholdes regionale netværksarrangementer. Disse har fokus på idéer og udvikling af teknologiforståelsesfagligheden. Arrangementerne kan både være workshops eller relevante faglige oplæg som kan inspirere til arbejdet med den nye faglighed.
Pakke 2:
Lokal indsats - Kompetencer
Dette tilbud henvender sig til skoler/kommuner, som i en større kontekst er optagede af kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til teknologiforståelse. Det er altså tanken, at flere skoler i kommune samler interesserede lærere og derefter i samarbejde med CFU aftaler et relevant forløb om kompetenceudvikling. Indholdet kan bl.a. være workshops, aktionslæring og co-teaching.
Pakke 3:
Lokal indsats - fagligt miljø
Som fx fagteam eller årgangsteam er der mulighed for at få sparring i forhold til arbejdet med teknologiforståelse.
Det særlige fokus for dette tilbud er undervisningstiltag, som har til formål at bringe teknologier/teknologiforståelse i spil i undervisningen. En konsulent fra CFU vil i samarbejde med jer facilitere fagmøder på jeres skole og hjælpe jer i gang.