Her følger opskriften på hvordan du laver dit eget spil, der udvikler den rummelige intelligens, lidt strategi, overblik og fokus er også vigtigt. Men i selv skabelse af spillet kræves der i denne skabelon ikke meget kreativitet og design. Det kan du selvfølge tilføre ved at ændre på skabelonen.
Til at bygge brikkerne skal du bruge centicubes gerne 2cm, 2cm, 2cm udgaven. Du kan se på billedet herunder hvordan brikkerne ser ud. Du kan selvfølgelig også selv bygge i andre materialer fx træ eller 3D-printe brikker, som eleverne selv kan producere.
Derudover skal du enten lave turbrikker med point eller et scoreboard hvor du fører point undervejs. Det kan være en fordel af have turbrikker til at indikere hvem man bygger sammen med i hver runde, ellers kan det noteres på scoreboardet, så alle spillere har bygget én figur sammen med alle andre spillere.
Man kan spille på tid og vurdere hvornår en færdig figur giver fuld point og evt. lidt mindre point, hvis det går langsommere.
Det største arbejde består i at lave kort, som viser de bygninger der er med i spillet fra 2 sider, sådan at de 2 spillere der trækker kortet kan se bygningen fra hver sin side. Se billedet herunder for at eksempel, her er kortene lavet i GeoGebra og printet ud.
Man kan vælge at have 2 sværhedsgrader, de bygninger hvor den gule klods skal bruges og nogle hvor den ikke skal bruges. Ellers skal alle klodser bruges i hver figur. Der kan godt være en klods eller 2 mere med fx en lille og en mellem mere.
Selve spillet:
Spillet starter med at 2 spillere trækker et kort og forsøger ved fælles hjælp at bygge figuren og de må kun se deres egen side af kortet. De må kun kommunikere sammen undervejs. Når de har løst opgaven og måske fået point, så er det næste pars tur. Alle spillere skal bygge 4 bygninger med forskellige partnere(alt efter hvor mange der er med i spillet, men altid 12 bygninger samlet set). Hvert par får samme antal point, for den figur de løser sammen, så der til sidst vil være 1 spiller med flere point end de andre, eller lige antal point mellem 2 spillere.
Spillere: 3-6
Alderstrin: 2.kl.-10.kl.
Brikker til spillet
Eksempel på et kort som to spillere kan se fra hver sin side, når de skal bygge figuren.