Inklusion på dagsordenen

Inklusion er en måde at tænke på - som er frugtbar i både almen- og i specialundervisningen. Forstå, hvad der ligger i denne tænkning, og hvordan det kan gribes an.

Børn er optaget af deres relationer til andre børn - og af at være en del af fællesskaber.

Viden og inspiration

Her på siden finder du links til hjemmesider og vidensportaler, der alle sætter inklusion - og eksklusion - på dagsordenen. Her er masser af god viden at hente - og idéer til praksis.

Snæver forståelse af inklusion

I medierne og i de mange debatter om inklusion reduceres snakken om inklusion ofte til et spørgsmål om, hvordan vi fastholder børn og unge, der er tilkendt specialpædagogisk bistand i almenundervisningen.

Men inklusion handler om meget mere end om fysisk at være til stede i almene miljøer. Det handler om at være en aktiv, deltagende og anerkendt del af et fællesskab, så det er forholdet mellem det enkelte individ og fællesskabet, der er i spil. - Når vi taler om inkluderende læringsfællesskaber, gælder det derfor om læring og deltagelse for alle børn og unge.

Inklusion i den danske folkeskole

I Danmark kom intentionerne om den inkluderende skole allerede til udtryk i Folkeskoleloven fra 1993, hvor enhedsskolen blev en realitet, og hvor undervisningsdifferentiering som et bærende pædagogisk princip for undervisningen blev indført. 

Men selvom undervisningen siden da har skullet tilrettelægges, gennemføres og evalueres med særlig hensyntagen til hver enkelt elevs forudsætninger, var det først senere, at inklusion for alvor kom på dagsordenen i den pædagogiske og skolepolitiske debat. 

Inklusionsloven fra 2012 definerede specialundervisningen til at være undervisning i specialskoler og specialklasser samt i den almindelige folkeskole, hvor eleven får pædagogisk bistand i mindst ni ugentlige timer. Derudover kan almenskolen under lederens godkendelse arbejde med specialundervisning til elever, der ikke kan visiteres til specialpædagogisk bistand. 

Inklusionslovens eksplicitte mål var og er at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen i stedet for at segregere dem til specialundervisning. 

Konklusionen er desværre, at det de mange gode intensioner til trods ikke lykkedes at inkludere flere elever i almen skolen og faktisk er antallet af ekskluderede elever steget i perioden. Der er derfor mange gode grunde til at vi kigger efter nye veje, der kan supplere inklusionen og dermed understøtte eleverne bedre.