Letlæste bøger fra VIA CFU
Se og book en række letskrevne eller læsebearbejdede bøger til de ældste elever - med bevaret læsemæssig kvalitet.
E-bøger på mitCFU
Vi har mere end 300 forskellige skønlitterære e-bøger til alle klassetrin. Ud over den æstetiske og multimediale oplevelse er der mange fordele ved e-bøger i undervisningen:
- De fleste e-bøger har oplæsning eller syntetisk tale på computere
- Ordbog, søge- og kopieringsfunktion
- Ingen ventetid; læs dem med det samme
- syntetisk tale på computere
- Ingen kø; der er ubegrænset antal eksemplarer af bøgerne
- Ingen glemte bøger
- Ingen rykkere; de afleverer sig selv.
Se alle e-bøger i mitCFU
MELLEM_RUM
MELLEM_RUM-serien fra Gyldendal er en ny serie af lette kortromaner målrettet udskolingselever med læsevanskeligheder, men bøgerne er så velskrevne, spændende og aktuelle, at alle elever vil få en god læseoplevelse. Forlaget har sammen med organisationen Læs for Livet været ude og interviewe en masse unge om, hvad de gerne vil læse. Bøgerne i serien er lavet med udgangspunkt i disse interviews, og både indhold og form er af høj kvalitet. Alle bøgerne i serien har et lix-tal på mellem 10 og 15.
Enkeltbøger: Se og book bøger fra MELLEM_RUM-serien
Kasse med alle bøgerne: Se og book materialesæt med fire eksemplarer af hver af de ni bøger
FAG-LET-serien
Bøgerne i FAG-LET-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er enten let skrevne eller bearbejdede versioner af eksisterende bøger til unge og voksne. Her er både romaner, biografier og fagbøger. Lix-tallet er omkring de 20-25. Der hører lydfiler med til bøgerne - og på de nyeste er der QR-koder til oplæsningen.
Nogle af titlerne kan du låne i klassesæt til dine elever fra udlånssamlingen (U). Det gælder:
- Zlatan
- Malala
- Zornig - Vrede er mit mellemnavn
- Slagtebænk Dybbøl
De øvrige titler kan lånes hjem i enkelteksemplarer.
Se og book titler fra FAG-LET-serien
LæseLyst-serien
Også bøgerne i LæseLyst-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er skrevet med henblik på at give læserne en let, men spændende bog, som man som læser bare er nødt til at bladre videre for at finde ud af, hvad der sker. Lix-tallet ligger omkring 20, men varierer fra 14-30.
Bøgerne kan lånes i enkelteksemplarer på VIA CFU.
Se og book titler fra LæseLyst-serien
#UNGLETLÆST
#UNGLETLÆST er en letlæst ungdomsserie fra Forlaget Turbine, som er særligt produceret for unge med læsevanskeligheder. Det er bøger med meget lave lixtal, men med relevante og alderssvarende emner og layout for målgruppen, der primært er i alderen 13-17 år. Et par af titlerne har vi i klassesæt, mens resten kan lånes som enkelteksemplarer.
Se og book titler i serien
Hip-serien
Forlaget Straarup & co. sender en masse letlæste titler til unge ud i Hip-serien.
Hip-serien er inddelt i tre sværhedsgrader:
- Hip 5 - max lix 5
- Hip 10 - max lix 10
- Hip 15 - max lix 15
Hertil kommer engelske og tyske titler i serierne Hip Deutsch og Hi English
Se og book titler fra Hip-serien
Krimi-let-serien
Snyd, bedrag, intriger og mord er bare nogle af temaerne i Krimi-let-serien fra daværende Specialpædagogisk Forlag. - En serie lette romaner til alle, der elsker et godt gys.
Se og book titler fra Krimi-let-serien
Spurt-serien
Gyldendals Spurt-serie er med forlagets egne ord store historier - kort fortalt.
Gode og forholdsvis overskuelige bøger for unge. Flere af titlerne kan du også låne som e-bøger.
Se og book titler fra Spurt-serien
Greyline-serien
Bøgerne i Greyline-serien fra Specialpædagogisk Forlag indeholder titler i forskellige genrer fra frilæsning til historiske emner og socialrealistiske emner.
Serien er tiltænkt de ældste elever i grundskolen, FVU-læsning, læsesvage voksne og kurister på sprogskoler. Du kan låne enkelteksemplarer af titlerne hjem fra CFU.
Se og book titler i Greyline-serien
En kasse med blandede letlæste skønlitterære titler for unge
Vi har blandet en kasse med 17 forskellige letlæste ungdomsbøger. Selvom lixtallet er lavt - nogle helt ned til lix 5 - er det alle bøger med alderssvarende indhold med 'klassiske' ungdomstemaer. Der er to eksemplarer af hver titel.
Se og book kassen 'Letlæst skønlitteratur til de ældste'
En kasse med blandede letlæste eventyr
Lån en kasse med 10 klassiske eventyr i bearbejdede læse-let-udgaver.
Se og book kassen med eventyr
En kasse med blandede letlæste klassikere
Her er en samling af nyere og gamle klassikere formidlet i et letlæseligt sprog. Titlerne kan fx bruges som frilæsning til læseudfordrede unge og voksne.
Du kan selv sammensætte de titler, der er relevante for dig, og hvor mange, du vil have af hver, når du booker.
Se og book kassen med klassikere
Yousefs kampe-bøgerne
Bøgerne i serien Yousefs kampe fra Forlaget Elysion er skrevet som letlæste bøger til flersprogede elever, men kan superfint læses af alle elever. Gode bøger om Yosefs ungdomsliv.
I samme bolgade finder du bogen 'På mål for Amir' målrettet de 10-14 årige.
Lix-tallet ligger på 17-18.
Book bøgerne om Yousef
Gode læsesteder på nettet
Letbog.dk - lette e-bøger til unge og voksne
Bibliotekernes hjemmeside, hvor læsere med læsevanskeligheder gratis kan downloade en letlæselig bog. Bøgerne kan læses eller høres.
NB: Man bliver ledt ind på NOTA – hvor mange bøger kun kan hentes, hvis man har adgang til Nota. Men alle de bøger, som ligger på Letbog, kan hentes frit.
Gå til Letbog.dk
Letbib - det læsevenlige bibliotek
Her finder du gode hjemmesider for ordblinde og andre, der har svært ved at læse.
Gå til letbib.dk
eReolen GO
eReolen GO er bibliotekernes e-bøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år. Betalingsportal - men også muligt at logge ind med sin biblioteksbrugerkode.
Gå til eReolen GO