Matematik og flersprogede elever

Få inspiration til god matematikundervisning i almenklassen, der tilgodeser dine flersprogede elever. Du kommer hjem med faglig indsigt og konkrete idéer til aktiviteter og tilgange, der giver eleverne reelle deltagelsesmuligheder og oplevelser af at lære og lykkes.

Sted

Herning

Pris

1.250,00 kr.

Dato

27.03.2025

Tilmeldingsfrist

27.02.2025

Status

Ledige pladser

Om kurset

​Hvad kan ligge til grund for de flersprogede elevers udfordringer i matematik? Både specifikt fagligt og mere generelt?
Hvordan kan du støtte dine elever i at overkomme deres vanskeligheder i forhold til at lære matematik? 

Disse spørgsmål får du på kurset bud og konkrete eksempler på. 
Målet er, at du som deltager får nye, gode idéer, som kan bruges direkte i din klasseundervisning i matematik. - Og målet for dine elever er, at de kommer til at opleve endnu bedre deltagelsesmuligheder i undervisningen og får oplevelsen af at kunne lære og lykkes i højere og højere grad i matematik.

Vi kommer ind på flersprogede elevers mulige matematikvanskeligheder set ud fra neurologiske, psykologiske, sociologiske og didaktiske forklaringsmodeller – samt naturligvis de sproglige udfordringer, der selvsagt er afgørende for alle elevers udbytte af undervisningen.

Vi vil se nærmere på:
- Fagord, begreber og fagspecifikt sprog 
- Faglig læsning 
- Sproglig udvikling i matematik - læse, skrive, lytte og tale 
- Tænkning og ræsonnement
- Problemløsning
- Brug af hjælpemidler
- Hukommelsesfremmende læring 
- Stilladseringer af strategier og kommunikation 
- Mulige kompenseringer for vanskeligheder
- Materialer

Kursets eksempler og forslag retter sig mod mellemtrinnet og udskolingen - og handler alle om at understøtte den almene klasseundervisning i matematik.

Målgruppe

Matematiklærere i almenklasser med flersprogede elever, 4.- 9. klasse

Instruktører

Jonna Østergaard - Modtageklasselærer og matematikvejleder

Fagområder

Dansk som andetsprog
Matematik

Kontakt