Bemærk NY DATO og indhold
Eleverne på ungdomsuddannelser bliver ofte distraheret af skærme i løbet af undervisningen, hvorfor det er vigtigt også at have redskaber til at lave en god skærmfri undervisning. På dette kursus vil du lære, hvordan du vha. af engelskaktiviteter kan skabe en motiverende undervisning med et højt læringsudbytte. Kurset er bygget på den nyeste forskning inden for aktiv sprogtilegnelse og formidlet gennem virkelige praksiseksempler, så det bliver praksisnært og nemt anvendeligt.
Gennem kurset vil du opdage, hvordan den korrekte anvendelse af bevægelse i undervisningen kan styrke elevernes motivation og øge elevdeltagelsen. Kurset vil give dig konkrete redskaber til at overkomme de meste gængse udfordringer ved bevægelse i undervisningen, så du efter kurset er klædt på til at starte op med bevægelse i undervisningen næste dag. Ved kursusstart udleveres et kompendium med de centrale pointer samt 10 inspirerende sprogaktiviteter, så du er klar til at gå i gang med aktiv engelskundervisning næste dag.
I løbet af kurset vil vi afprøve forskellige sprogaktiviteter, så du selv har været en del af en engelskaktivitet og på den måde har nemmere ved at integrere det i egen praksis.
Målgruppe
Undervisere på ungdomsuddannelserne (STX, HHX, HTX, HF), VUC og erhvervsskolerne