En helhedsbaseret ASF-pædagogik

Få større indblik i ASF-pædagogik gennem dette kursus, som fokuserer på den fælles undervisning i klassen og den individualiserede støtte med fokus på den enkelte elevs særlige vanskeligheder.

Sted

Aarhus

Pris

850,00 kr.

Dato

23.09.2024

Tilmeldingsfrist

23.08.2024

Status

Ledige pladser

Om kurset

​Kurset er en indføring i en helhedsbaseret ASF-pædagogik, som består af to dele: dels en fælles undervisning i klasser og dels en individualiseret støtte med fokus på den enkelte elevs særlige vanskeligheder og støtte til udarbejdelse af mestringsstrategier. 
De grundlæggende strategier er den anerkendende samtale som tilgang til eleverne, en gennemgående differentiering, anvendelse af deduktiv undervisning, fællesskab omkring læring og italesættelse af opnåede kompetencer samt oparbejdelse af selvindsigt og selvstændighed.

Der vil være fokus på elevernes behov for selv at lære at skabe overblik og planlægge, at indgå i sociale relationer og samarbejde, at turde fremlægge og indgå i faglige aktiviteter, at overvinde skriveblokering og tilegne sig færdigheder i faglig skrivning, at udvikle strategier til at arbejde med større opgaver og i længerevarende processer.

Ud over de faglige kompetencer er der også fokus på de almene studiekompetencer, så eleverne udvikler deres selvstændighed, som er en forudsætning for at kunne klare sig på de ordinære videre uddannelser. 

For elever med en autisme-diagnose er de mange krav på en ungdomsuddannelse en stor mundfuld, så de bliver også nødt til at lære at prioritere og ’stille sig tilfreds’. Her opererer jeg med begreber som selvindsigt, succeskriterier og resurseprofil.
Kurset vil bestå af en række oplæg med tid til spørgsmål og kortvarige drøftelser.

Du får Jonna Byskovs udgivelse, "Fortællinger der forandrer – 50 unge med ASF fra HF til voksenliv", med fra kurset.

Målgruppe

Primært undervisere, studievejledere og støttepersoner på ungdomsuddannelsernes særligt tilrettelagte ASF-linjer samt undervisere og støttepersoner, som har unge med diagnoser inden for ASF inkluderet i de ordinære klasser. Det er også relevant for undervisere, studievejledere og støttepersoner på 9. og 10. årgang med interesse for området.

Instruktører

Jonna Byskov - Konsulent i ASF-pædagogik

Fagområder

For ungdomsuddannelser og VUC
Specialundervisning
Trivsel og særlige behov

Kontakt