Aktiv sprogtilegnelse i 2. fremmedsprog

På dette kursus vil vi beskæftige os med, hvordan du kan bruge bevægelse og fysisk aktivitet til at øge elevernes motivation og læringsudbytte i 2. fremmedsprogsundervisningen. Kurset er bygget på den nyeste forskning inden for aktiv sprogtilegnelse og formidlet gennem forskellige praksiseksempler, så det bliver praksisnært og nemt anvendeligt uden, at det kræver en lang forberedelse. Praksiseksempler er hovedsageligt fra eget aktionsforskningsprojekt, egen undervisningspraksis og tidligere kursisters beretninger.

Sted

Aalborg

Pris

950,00 kr.

Dato

26.09.2024

Tilmeldingsfrist

26.08.2024

Status

Ledige pladser

Om kurset

Kurset afholdes af CFU Nord - de håndterer tilmeldingerne.

​Under kurset vil vi komme omkring, hvordan bevægelse og fysisk aktivitet kan bruges til at begrænse fremmedsprogsangst og være et effektivt værktøj inden for sprogproduktion. Derudover vil vi beskæftige os med de meste gængse udfordringer ved bevægelse i undervisningen; her kan nævnes pladsmangel, tidsmangel, og pensum.

Ved kursusstart udleveres et kompendium med de centrale pointer samt 10 inspirerende sprogaktiviteter, så du er klar til at gå i gang med aktiv fremmedsprogsundervisning næste dag. I slutningen af kurset vil vi afprøve forskellige sprogaktiviteter, så du er bedre klædt på til at stå med sprogaktiviteterne i egen praksis.

På kurset beskæftiger du dig med:
-Fysisk aktivitets generelle indvirkning på sprogtilegnelse 
-De hyppigst forekommende udfordringer ved brug af fysisk aktivitet i undervisningen 
-Metoder til at overkommende udfordringer ved fysisk aktivitet 
-Metoder til at begrænse fremmedsprogsangst vha. fysisk aktivitet
-Metoder til at øge glæden ved fremmedsprog vha. fysisk aktivitet

Vi gennemgår også:
-Hvorfor er bevægelse i relevant for sprogtilegnelse
-Redskaber til implementering af fysisk aktivitet i sprogundervisningen
-Hvornår og hvordan skal fysisk aktivitet bruges i sprogundervisningen.
-Hvordan kan fysisk aktivitet bruges til at begrænse fremmedsprogsangst
-Afprøvning af forskellige sprogaktiviteter
-Refleksion og samtale angående sprogaktiviteterne
-Hvordan kan vi tilpasse sprogaktiviteterne til forskellige elevgrupper

Kursisterne skal medbringe skriveredskaber​

Målgruppe

Kurset er målrettet undervisere på ungdomsuddannelser i 2. fremmedsprog.

Instruktører

Fagområder

For ungdomsuddannelser og VUC

Kontakt