Aktiv læring i biologi: Økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger

Giv dine elever en dybere forståelse af vores natur og dens systemer. På dette kursus får du konkrete idéer og inspiration til undervisning om økosystemer, biodiversitet, miljøpåvirkninger og deres indbyrdes forhold.

OBS

Kurset er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond.

Sted

Silkeborg

Pris

1.906,00 kr. <br />Mulighed for tilskud. Se nedenfor

Dato

13.04.2026

Tilmeldingsfrist

13.03.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

Udbytte af kurset 
  • Du får indsigt i nyeste forskning om faglige temaer som fx biodiversitet og økosystemer. 
  • Du får viden om, hvordan læremidler kan anvendes til at skabe spændende og fagligt funderede undervisningsforløb om økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger. 
  • Du får konkrete didaktiske metoder til at bruge fagligheden til at styrke elevernes undersøgelses-, kommunikations- og modelleringskompetencer gennem aktiv deltagelse. 
  • Du får idéer til, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte sproglig udvikling i naturfagene. 

Fagligt indhold 
Dette kursus giver dig praktiske redskaber til at undervise i økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger fra mennesket. Vi vil bl.a. arbejde med de dynamikker, der har betydning for og er med til at definere biodiversitet, samt undersøge, hvilken rolle rewilding, nationalparker og naturnationalparker spiller for biodiversiteten. 

Dette inkluderer emner som nøglearter, toprovdyr, artsafhængighed og tilpasning. 

Vi undersøger, modellerer, perspektiverer og kommunikerer med økosystemer som omdrejningspunkt og sætter temaet ind i didaktiske sammenhænge. 

Kurset fokuserer på praksisfaglighed og hjælper dig til at planlægge din undervisning ud fra tilgængelige læremidler. 

​Praktisk information ​
Kurset bygger på kompetencebaseret naturfagsundervisning, hvor deltagerne arbejder aktivt. Gennem hands-on-aktiviteter og refleksion får du konkrete idéer til at inddrage eleverne i meningsfuld læring om økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger. 

Undervisningen understøtter sproglig udvikling i naturfagene. 

Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.

Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). 


Målgruppe

Biologilærere og andre lærere i udskolingens naturfag. 

Instruktører

Søren Søndergaard Thisted - Pæd. konsulent

Fagområder

Naturfag: Biologi

Kontakt