Chatbots og elevers skriveudvikling

Hvad gør jeg for at sikre mig elevernes skriveudvikling i en virkelighed med chatbots? Få inspiration til og konkrete værktøjer til at udvikle din skrivedidaktik.

Sted

Aarhus

Pris

1.100,00 kr.

Dato

26.01.2026

Tilmeldingsfrist

04.01.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

​Hvordan kan man meningsfuldt inddrage kunstig intelligens i form af chatbots (som fx ChatGPT) i fag, hvor skriftlighed spiller en bærende rolle for elevernes læring og faglige progression? Hvilke strategier kan man anvende til at bruge chatbots med et didaktisk sigte i forbindelse med elevers skriveudvikling? 

Kurset sætter fokus på relationen mellem skrivning og læring i en tid, hvor sprogmodeller sætter nye rammer for skrivedidaktikken. Målet for kurset er at deltagerne får inspiration til selv at kunne udvikle, afprøve og evaluere konkrete undervisningsaktiviteter med chatbots med afsæt i skrivepædagogisk teori.

• På kurset får du indsigt i, hvordan chatbots kan bruges til at understøtte elevers skriveudvikling.
• På kurset bliver du introduceret til konkrete eksempler på, hvordan chatbots er anvendt i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie med et skrivedidaktisk sigte.
• På kurset får du opdateret indsigt i udvalgte chatbots' funktionaliteter.
• På kurset får du inspiration til måder at interagere med chatbots på (”prompt engineering”)
• Med udgangspunkt i konkrete strategier får du lejlighed til at planlægge, hvordan du kan afprøve og evaluere en mindre undervisningsaktivitet, der inddrager chatbots i en skrivepædagogisk kontekst i din egen undervisning.

Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og diskussion. Med sig fra kurset får man to skemaer, der kan støtte processen med at videreudvikle og evaluere egne fremtidige undervisningsaktiviteter med chatbots

Målgruppe

Undervisere på ungdomsuddannelserne og VUC, dog bedst for undervisere i fag med en skriftlig dimension.

Instruktører

Tine Wirenfeldt Jensen - Ph.d i læring og uddannelse, ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Fagområder

For ungdomsuddannelser og VUC

Kontakt