Billedkunst for de store

Få inspiration og bliv klædt på til billedkunstundervisningen i de store klasser – få konkrete ideer til små og store billedkunstprojekter, du direkte kan bruge i din undervisning

Sted

Aarhus

Pris

1.450,00 kr.

Dato

03.10.2024

Tilmeldingsfrist

03.09.2024

Status

Ledige pladser

Om kurset

​På dette kursus vil du få et løft til din undervisning, samt ideer og inspiration til billedarbejdet målrettet de store klasser. Kurset henvender sig både til lærere på mellemtrinnet, samt lærere i overbygningen. Du vil blive præsenteret for nogle spændende tematiske billedopgaver samt få god tid til selv at udføre nogle af ideerne i praksis – og gerne i flere udtryksformer. Opgaverne er helt konkrete og kan direkte anvendes i din egen undervisning – både for dig, der skal have elever til eksamen og dig, der har almindelig undervisning. Det er kreativt, sjovt, inspirerende og der er noget på spil – det vil dine elever også kunne mærke …

Der anvendes lettilgængelige materialer, så som gulvpap, ler, gulvunderlag, tusch, og akrylfarve m.m.

Stikord
- Fra skitse til produkt
- Den legende proces
- Plant eller rummeligt
- Fokus på format

Målgruppe

Undervisere i billedkunst på mellemtrinnet og i udskolingen

Instruktører

Jette Mark - Lærer og billedkunstner
Marie Koch Kjærgård - Billedkunstner og underviser

Fagområder

Praktisk-musiske fag: Billedkunst

Kontakt