Ordblinde også i matematik

Du vil blive præsenteret for brugen af læse- skriveteknologi (LST) i matematik, og du vil få viden og redskaber til at gøre de ordblinde børn aktive i at læse, forstå og huske det matematiske sprog.

Sted

Herning

Pris

1.000,00 kr.

Dato

06.03.2023

Tilmeldingsfrist

06.02.2023

Status

Ledige pladser

Om kurset

Kursus om faglig læsning i matematik og det særlige ved naturfaglige tekster. LST er et nødvendigt redskab for de ordblinde børn, og som faglærer, skal du kunne støtte dem i, hvordan det netop skal bruges i dit fag. Vi vil komme omkring hvilke muligheder og begrænsninger LST giver de ordblinde børn i matematik.

Kurset vil tage afsæt i den nyeste viden og teori om LST, og vil i høj grad omhandle de didaktiske muligheder og udfordringer, der følger med anvendelse af LST. I løbet af kurset vil vi komme helt tæt på praksis.

Der vil komme bud på stilladsering af undervisningen, som understøtter de læsesvages udfordringer i matematikundervisningen.

Stilladsering gennem

  • Skriveskabeloner (herunder til afleveringer)
  • Strategier til problemløsning
  • Arbejde med begrebsforståelse
  • Brug af forskellige repræsentationsformer

Du vil få konkrete eksempler på, hvordan du kan organisere din undervisning, så den tilgodeser elever i læse-, skrive- og forståelsesvanskeligheder og give et indblik i de sekundære vanskeligheder, der følger med en læsevanskelighed.

Du vil få viden og redskaber til at gøre dine elever aktive i at læse, forstå og huske det matematiske sprog. Strategierne vil kunne styrke elevernes formuleringer mundtligt og skriftligt og have fokus på inddragelse af fagord. Vi vil inddrage læse/skrive teknologi, skabeloner, tegning, hukommelsesstrategier, modellering og små mundtlige øvelser.

Med udgangspunkt i forskellige tekster fra grundbøgerne, vil vi dykke ned i de vanskeligheder de læsesvage elever oplever, når de skal læse fagtekster. Herfra vil du få ideer og små greb til, hvordan du kan organisere din matematikundervisning, så dine læsesvage elever bliver bedre til at læse og skrive i matematik.

Kurset vil veksle mellem oplæg, hands-on opgaver, faglige dialoger samt påbegyndende udarbejdelse af konkret materiale til din egen undervisning.

Du vil kvalificere dit udbytte af dette kursus ved at medbringe pc, headset og det undervisningsmateriale, du skal arbejde med i den kommende periode med dine elever.

Målgruppe

Matematiklærere på mellemtrinnet og i udskolingen

Instruktører

Mikael Steensgaard Nielsen - Læsekonsulent
Mette Bundgaard Bjerre - Læsekonsulent

Fagområder

Matematik

Kontakt