På dette kursus får du hjælp til at finde alle de spændende læremidler, der findes til fremmedsprogene. Du får hjælp til søgning og booking af konkrete materialer og hjælp til at finde pædagogiske vejledninger til materialerne og diverse andre ressourcer på nettet.
Fra mitCFU kan man streame mange gode film, kortfilm og tv-udsendelser, som man kan bruge direkte i sin undervisning. Mange af disse er beriget med kapitelinddelinger, undervisningsforslag og forløb - lige til at bruge i den daglige undervisning.
VIA CFU vil tilbyde et netværk, hvor du kan komme og sparre med andre og få inspiration med hjem.
Målgruppe
Lærere der underviser i engelsk, tysk og fransk 5.-10. klasse samt sprogvejledere, fagudvalgsformænd og ”sproglige ildsjæle” i fremmedsprogene.
Instruktører
Anne Sophie Westh - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Charlotte Sejer Pedersen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU