Working with English fiction - udskolingen

Læsning af litterære tekster booster dine elevers sprogindlæring både mundtligt og skriftligt, men den fælles bog på klassen kan være en udfordring i en engelskundervisning med stor faglig spredning.

Sted

Herning

Pris

620,00 kr.

Dato

05.03.2024

Tilmeldingsfrist

05.02.2024

Status

Ledige pladser

Om kurset

Nyere sprogforskning viser, at litteraturens rolle i engelskundervisningen bør revurderes, at læsning af litterære tekster giver rigt sprogligt input for sprogindlæringen og stimulerer effektivt eleverne til at udtrykke sig på engelsk. Med andre ord forøger tekstlæsning det mundtlige ordforråd, booster fluency, præcision og sproglig kompleksitet. Så foruden at dine elever forbedrer deres skriftlige kompetence, skærper deres læsning også den funktionelle grammatik.
For slet ikke at nævne at litteraturen giver eleverne mulighed for at opleve stemmer, der er anderledes end dem selv, samtale kritisk om ligheder og forskelle og give dem mulighed for lære sig selv at kende igennem mødet med andres historier.

Den fælles bog på klassen kan dog være lidt af en udfordring i engelskundervisning med stor faglig spredning, men forskellige former for stilladsering af læsning kan gøre en stor forskel.

På dette kursus skal vi afprøve og arbejde med udvalgte ideer, aktiviteter og ressourcer, som kan klæde dig på til at arbejde med tekstlæsning inden for flg. områder:

• Stilladsering af tekster 
• Læsning med ørerne 
• Den fælles læsning
• Læsning i grupper og par
• Arbejd med bog og film
• Enkelte værktøjer til snak om bøger og tekstforståelse
• Sjove og kreative ideer til book reviews og litterære elevprodukter

Mange aktiviteter og ressourcer, som vi afprøver, vil være en del af forløb, der kan bruges direkte i din årsplan.

Bemærk: Medbring tablet eller pc.

Målgruppe

Engelsklærere, der underviser i udskolingen

Instruktører

Lise Fenger Poulsen - Pædagogisk konsulent

Fagområder

Sprog: Engelsk

Kontakt