Gør engelskundervisningen sjov og motiverende med bevægelse og leg

På dette kursus vil du få konkrete redskaber til at integrere bevægelse og leg i engelskundervisningen. Du vil undervejs selv afprøve sjove sprogaktiviteter.

Sted

Aarhus

Pris

760,00 kr.

Dato

24.09.2024

Tilmeldingsfrist

23.08.2024

Status

Ledige pladser

Om kurset

Sprog er et essentielt element i de fleste lege, hvorfor bevægelse og leg er perfekt til at facilitere sprogindlæring. På dette kursus lærer du at bruge leg og bevægelse til at skabe en sjov undervisning uden at gå på kompromis med læringsmål.

Bevægelse og fysisk aktivitet øger indlæringen, koncentrationen og elevdeltagelsen, men ikke mindst er det med til at give gode oplevelser med fremmedsprog, som vil gavne eleverne i lang tid fremadrettet.

Lige så vel som negative oplevelser kan skabe fremmedsprogsangst, kan positive oplevelser med fremmedsprog skabe en glæde og interesse for sprog, som vil være positiv for den fremadrettede sprogtilegnelse for eleverne. Netop derfor er bevægelse og leg meget vigtigt i de første år, hvor eleverne lærer engelsk.

Det er desværre ikke altid lige nemt at bruge bevægelse og leg i undervisningen. Mange lærere har beskrevet at netop rum, tid og pensum er faktorer, som får dem til ikke at bruge bevægelse i undervisningen. Derfor bliver der også taget fat i de udfordringer, som lærere ofte møder, og det bliver beskrevet, hvordan det er muligt at overkomme de udfordringer.

Undervejs i kurset vil du prøve forskellige sprogaktiviteter, hvilket vil klæde dig bedre på til selv at facilitere disse sprogaktiviteter i din egen praksis. Derudover vil du modtage et hæfte med gode sprogaktiviteter samt de vigtigste pointer fra dagen.

Kursusindholdet er bygget op over den nyeste forskning inden for aktiv læring, fremmedsprogsangst og fremmedsprogstilegnelse. Teorien vil blive formidlet gennem praksiseksempler fra kursusgiverens egen undervisningspraksis samt beretninger fra tidligere kursusmodtagere.



Målgruppe

Engelskundervisere i indskolingen

Instruktører

Jacob Nørregård - Stifter af Aktivlæring.dk

Fagområder

Sprog: Engelsk

Kontakt