Aktiv sprogtilegnelse i tyskundervisningen

På dette kursus vil du få konkrete redskaber til at integrere bevægelse og fysisk aktivitet i tyskundervisningen. Du vil undervejs selv afprøve sjove og motiverende sprogaktiviteter.

Sted

Aarhus

Pris

1.445,00 kr.

Dato

05.02.2025

Tilmeldingsfrist

06.01.2025

Status

Ledige pladser

Om kurset

​Workshoppens første del er baseret på den seneste forskning inden for aktiv sprogtilegnelse og formidles gennem praksiseksempler, hvilket gør den praksisnær. Praksiseksemplerne stammer hovedsageligt fra eget forskningsprojekt samt egen og tidligere kursisters undervisningspraksis. I løbet af workshoppen vil kursisterne opdage, hvordan bevægelse kan skabe sjov og levende undervisning, som samtidig fører til øget sprogindlæring.

De fleste undervisere starter aldrig med bevægelse i undervisningen, fordi det er svært at komme i gang. Denne workshop vil give konkrete værktøjer til at overvinde de mest forekommende udfordringer forbundet med bevægelse i undervisning og dermed give bedre forudsætninger for at lykkes med bevægelse i undervisningen. Ved kursets start vil der blive uddelt et kompendium med hovedpunkterne og 10 inspirerende sprogaktiviteter, så du er klar til at starte aktiv sprogundervisning dagen efter.

Kursisterne vil i denne workshop afprøve forskellige sprogaktiviteter, så de på egen krop kan mærke, hvordan det er at være en del af aktiv tyskundervisning. Derudover der introduceret metoder til, hvordan det er muligt at tilpasse, ændre og udvikle sprogaktiviteter, så sprogaktiviteterne passer til lærernes egen praksis.

Målgruppe

Tysklærere

Instruktører

Jacob Nørregård - Stifter af Aktivlæring.dk

Fagområder

Sprog: Tysk

Kontakt