At filosofere med Vitello

Dette kursus præsenterer en teoretisk ramme for at filosofere med eleverne i skolens undervisning og giver en række konkrete, praktiske, kreative idéer til måder at gennemføre undervisningen på - herunder til, hvordan eleverne kan ”tænke” med kroppen.

Sted

Herning

Pris

1.235,00 kr.

Dato

29.09.2022

Tilmeldingsfrist

29.08.2022

Status

Ledige pladser

Om kurset

Filosofi handler helt grundlæggende om at tænke selv, og det er en af skolens hovedopgaver at lære eleverne at kunne det.

Over de seneste 10-15 år har forfatteren Kim Fupz Aakeson skrevet op mod 30 bøger om drengen Vitello, og for et par år siden blev uddrag fra flere af bøgerne omsat til en længere sammenhængende tegnefilm, mens mange af bøgerne tidligere er filmatiseret som små selvstændige film.

Langt de fleste elever i indskolingen og på mellemtrinnet kender Vitello, og for det meste elsker de at læse om ham. Vitello er på mange måder eksemplarisk at tage afsæt i, hvis man vil filosofere med sine elever og lære dem at tænke selvstændigt. Bøgerne blander på fineste vis realisme og fantasi, og Vitello er tegnet så menneskeligt, at han for det meste er fuldt bevidst om, når han gør noget forkert, men knapt så bevidst om, hvorfor han så alligevel gør det. Der vil således - rundt om i bøgerne - være gode muligheder for at arbejde med udvalgte filosofiske spørgsmål og etiske dilemmaer i børnehøjde og sætte dem i relation til andre kendte figurer i elevernes univers som fx Den lille prins, Peter Plys og Pippi Langstrømpe.

På kurset skal du udvikle flere kreative produkter med afsæt i filosofi, og du vil desuden modtage et færdigt forløb til print, så du er klar til at filosofere med dine elever med det samme.

Målgruppe

Lærere i dansk og kristendomskundskab i indskolingen og på mellemtrinnet.

Instruktører

Anne Rosenskjold Nordvig - Lærer og bestyrelsesmedlem i Religionslærerforeningen
John Rydahl - Religionspædagog og formand for Religionslærerforeningen

Fagområder

Dansk: Indskoling
Kulturfagene: Kristendomskundskab

Kontakt