Kurset tager udgangspunkt i low arousal tilgangen og Ross Greenes børnesyn: "Børn gør det godt, hvis de kan”. Vi fokuserer i kurset på at identificere grundlæggende vilkår, du får nyeste forskning om hjerne og sanser, vi ser på tegn på problemskabende adfærd og arbejder med forebyggende tiltag og hvad vi skal gøre, når den problemskabende adfærd opstår.
Vi arbejder ud fra en forståelse af, at konflikter sker i mellemrummet mellem krav/forventninger til børnene, og hvilke færdigheder, de har. Derfor arbejder vi med en forståelse af, at vi tager ansvar for at afstemme de to.
Du får konkrete læremidler i form af skemaer og redskaber med hjem, som du kan anvende i din praksis til refleksion over, hvordan du kan skabe bedre rammer og mulighed for afstemt pædagogik og hjælpe børnene og de unge med følelsesregulering.
Instruktører
Anne-Mette Sohn Jensen Jensen - Pædagog, cand pæd. psyk., forfatter, underviser og foredragsholder