At tilegne sig (et nyt) fagsprog kræver opmærksomhed og træning. Med en sprogbaseret undervisning støtter og udvikler du elevernes læring.
På kurset får du redskaber til at finde sproget i netop dit/dine fag, og du får ideer til, hvordan du kan tilrettelægge en undervisning, der giver eleverne træningstid med det nye ordforråd.
Med udgangspunkt i egne materialer dykker vi ned i din undervisnings sproglige fokus:
- Hvad kendetegner fagsproget i fagene og deres tekster?
- Hvilke fagligt og førfagligt ordforråd møder eleverne?
Du bliver præsenteret for forskellige sproglige aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at bruge det nye faglige og førfaglige ordforråd på mange forskellige måder.
Vi ser også på, hvilke sproglige aktiviteter, der hører bedst hjemme i starten, undervejs eller i slutningen af et forløb, så du kan slutte med sprogligt aktive elever.
Med indbygget forberedelse
Du får mulighed for at arbejde med sproglige aktiviteter med udgangspunkt i eget materiale, så tag meget gerne en tekst med fra et kommende forløb.
Fagområder
Aktuelt for alle: Alle lærere - på tværs af fag
Dansk: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
Dansk som andetsprog
Kulturfag: Historie, Kristendomskundskab, Samfundsfag
Matematik
Naturfag: Geografi, Fysik/kemi, Biologi, Natur/teknologi
Praktisk-musiske fag: Billedkunst, Håndværk og design, Idræt, Madkundskab, Musik
Sprog: Engelsk, Fransk, Tysk