Onsdag den 22. januar 2025, klokken 9 – 14.00
Opmærksomhed på matematikken i børnehaveklassen
v/pæd. konsulent Margit Holm
Denne kursusdag har fokus på den matematiske opmærksomhed med elevernes sprog og tænkning, som omdrejningspunkt.
Eleverne skal opleve matematikken på en konkret og alsidig måde, der rummer elementer fra hverdagen og har matematiske pointer. Vi skal i dybden med aktiviteter og afprøve konkrete tilgange til antal, tal, figurer og mønstre. Kursusdagen byder på konkrete aktivitetsforslag lige til at tage med hjem til din undervisning.
På dagen vil vi komme ind på matematisk opmærksomhed før skolen og matematik efter året i børnehaveklassen.
Torsdag den 23. januar 2025, klokken 9 – 14.00
Kl. 9.00 – 9.15
Velkomst og morgensang v/CFU konsulenter Charlotte Hansen og Maria Thrane
Kl. 9.15 – 11.30
Workshop 1: Billedbøger og oplæsning
v/ Charlotte Hansen og Maria Thrane
Kl. 11.30 - 12.15
Frokost
Kl. 12.15 – 13.50
Workshop 2: Sproglig opmærksomhed gennem musik & rytmik v/Annette Møs
Kl. 13.50 – 14.00
Evaluering og tak for i dag
*Workshop 1
Billedbøger og oplæsning
Med udgangspunkt i fantastiske billedbøger, der repræsenterer stærke og for alderen relevante temaer, vil denne workshop byde på veje ind i litteraturarbejdets og sprogets verden. Fokus vil naturligvis være på bøgernes indhold og udtryk, men med en særlig fokus på, hvordan man kan arbejde med bøgerne og lade børnene i børnehaveklassen være aktive, kreative og skabende i dette arbejde.
*Workshop 2
Sproglig opmærksomhed gennem musik & rytmik
Rytme er i sangen – i en sætning – når vi går/løber/kravler/hopper – i hjerterytmen – i dagens rytme – i årets rytme. På workshoppen leger vi ekkoleg – spørgsmål/svar – ordrytmer – bodypercussion. Musikleg, som kan bruges både inde og ude.
Vi gennemgår en session med rytmik og bevægelse, som kan bruges flere gange om ugen. Her oplever børnene trygheden ved gentagelser gennem gode rammelege. Det enkelte barn træner både at ”være på” og at ”finde på” samt udvikler kompetencer både på det sproglige, kognitive, sociale, musisk/kreative og fysiske område.
Sange, rytmer og rap sendes efterfølgende som lydfiler i et link på mail.