Mange er efterhånden stødt på AI og kunstig intelligens og har hørt om, hvordan blandt andet sprogmodeller og billedgenereringsværktøjer har gjort deres indtog i skoleverdenen. Men mange har ikke kendskab til, hvad teknologien egentlig er, og hvordan den fungerer. Det sætter dette kursus blandt andet fokus på.
Mange elever, også på mellemtrinnet, eksperimenterer med denne type teknologi og har oplevelser og erfaringer, som kan sættes i spil i en undervisningsmæssigt sammenhæng. På dette kursus går vi ombord i praksisnære øvelser, som peger direkte ind i det danskfaglige arbejde og sætter fokus på ressourcer, som kan anvendes direkte i undervisningen.
På kurset eksperimenterer vi med, hvad teknologien reelt kan tilføre det danskfaglige arbejde og forsøger at afdække den viden, der er væsentlig at have for at kunne anvende AI hensigtsmæssigt i skolesammenhæng.
Vi diskuterer de pædagogiske og fagdidaktiske aspekter af at integrere AI i danskundervisningen på mellemtrinnet og ser på, hvilke krav der må stilles til opgaverne for at eleverne kan anvende teknologien hensigtsmæssigt, tage stilling til den og udvikle deres kommunikationskritiske kompetencer.
Målgruppe
Dansklærer på mellemtrinnet, læsevejledere, skolebibliotekarer, danskkonsulenter og andre interesserede
Instruktører
Mette Lynnerup Hollensen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Sara Sejrskild Rejsenhus - Pædagogisk konsulent, VIA CFU