Udbytte af kurset
På kurset får du:
- -Viden om og inspiration til legende tilgange til undervisningen
- Idéer til, hvordan du kan organisere undervisning, der fremmer differentiering og involvering og skaber deltagelsesmuligheder for alle elever
- Inspiration til, hvordan du kan give eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge i temaer
- En bred vifte af læremidler i mitCFU, som du kan bruge i din klasse
Fagligt indhold
I børnehaveklassen er det vigtigt, at eleverne møder kropslige, kreative og legende tilgange til læring, så de får mulighed for at gøre sig erfaringer med og tilegner sig viden inden for børnehaveklassens kompetenceområder.
På dette kursus får du mulighed for at udforske:
- Hvordan legende tilgange kan skabe et fællesskab i klassen, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge
- Måder, hvor du kan inddrage sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative udtryksformer samt krop og bevægelse som centrale elementer i arbejdet med forskellige temaer
- Idéer til, hvordan du kan organisere undervisningen, så den fremmer differentiering og involvering og deltagelsesmuligheder for alle elever
Praktisk information
Kurset vil veksle mellem mindre oplæg, konkrete aktiviteter, fælles refleksion og inspiration til en bred vifte af læremidler til din undervisning.
Kursets varighed er to dage, og imellem de to kursusgange kan du afprøve idéer og metoder med dine egne elever. På sidste kursusdag vil dine oplevelser og erfaringer indgå i fælles samtaler og refleksioner.
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet).
Instruktører
Maria Thrane - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Charlotte Hansen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Dorte Vibe Querling Jacobsen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU