Aktiv læring i idræt: Lær din krop at kende gennem idræt

Du vil i praksis arbejde med at omsætte idrætsfysiologi til børnehøjde gennem en legende og eksperimenterende tilgang. Fællesskabet og kroppen kommer i fokus, når vi omsætter idrætsfysiologi til praksis og giver eleverne indsigt i træningslære og sundhed.

OBS

Kurset er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond.

Sted

Silkeborg

Pris

1.906,00 kr. <br />Mulighed for tilskud gennem DLF. Se nedenfor

Dato

20.04.2026

Tilmeldingsfrist

20.03.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

​Udbytte af kurset 

For mange idrætslærere er fysiologi og træningslære et af de mest udfordrende kompetenceområder at arbejde med i idrætsundervisningen.  

På dette kursus tager vi netop fat i dette område, hvor vi kobler idrætsfysiologi og læremidler til idrætsaktiviteter og gennem undervisningen holder fokus på enkelte fysiologiske processer, når vi i fællesskab arbejder med idrætsområdet. 

Fagligt indhold 

På kurset vil du arbejde med:  
  • ​Fysiologi og træningslære  
  • At omsætte viden om fysiologi og træningslære til praksis i elevhøjde  
  • At arbejde legende, afprøvende og eksperimenterende med fysiologi og træningslære  
  • Læremidler til undervisning i fysiologi og træningslære  
  • At arbejde reflekterende  
  • At implementere fysiologi og træningslære i læringsmål og undervisningsforløb. 

​Praktisk information 
Medbring:  
  • Idrætstøj til indendørs og udendørs idræt samt en drikkedunk  
  • Egen pc samt kuglepen  

Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.

Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). 


Målgruppe

Idrætslærere i 6.-9. klasse

Instruktører

Sara Sejrskild Rejsenhus - Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Fagområder

Praktisk-musiske fag: Idræt

Kontakt