Børnenes U-landskalender 2021

En spændende dag med inspiration og ideer til hvordan du kan arbejde med undervisningsmaterialet til Børnenes U-landskalender - i år med fokus på Kenyas Turkana-børn .

Mød også årets børnebogsforfatter Kim Langer og hør om tilblivelsen af elevhistorien.

Sted

Randers

Pris

775,00 kr.

Dato

28.10.2021

Tilmeldingsfrist

28.09.2021

Status

Ledige pladser

Om kurset

Med Danidas meget anvendte og populære undervisningsmateriale kan du i år tage dine elever med til det østafrikanske land Kenya. Gennem film, fotos og opgaver lærer I landet og kenyanerne at kende fra flere forskellige vinkler i børnehøjde.

I skal besøge Turkana-folket, der dagligt kæmper for at få de mest basale livsvilkår opfyldt. I kommer også med ud i de frugtbare bjergområder, til kæmpebyen Nairobi, og så skal I arbejde med Kenyas fantastiske natur og vilde dyreliv.

Materialet til Børnenes U-landskalender er meget alsidigt og giver rig mulighed for at tilrettelægge et spændende forløb, der kan strække sig fra et par dage eller en hele uge. Der er også eksempler på, at skoler bruger undervisningsmaterialets aktiviteter i op til seks uger med inddragelse af en lang række fag i indskolingen. Materialet indeholder flotte bøger, digitale aktiviteter og masser af opgaver med kreativitet, bevægelse og faglig fordybelse.

På kurset får du en god introduktion til Kenya og årets materiale, inspiration til undervisningen og forfatter Kim Langers foredrag om tilblivelsen af årets elevhistorie.

Årets organisation er Folkekirkens Nødhjælp. Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2021 går til et projekt, der skal sikre skolegang og leg for 25.000 børn i Kenyas fattige Turkana-region og til at familierne bliver mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.

Alle deltagere på kurset får en gratis elevbog og en lærevejledning med hjem. Hele klassesæt med 30 elevbøger og 2 lærervejledninger kan forudbestilles på u-landskalender.dk fra omkring 1. maj 2021. 
 

Målgruppe

Dansk og natur/teknologi, lærere i kreative fag og i fagsamarbejder i 1.-5.klasse

Instruktører

Michael Larsen - Forfatter, direktør
Kim Langer - Forfatter
Folkekirkens Nødhjælp -

Fagområder

Dansk: Indskoling, Mellemtrin
Naturfagene: Natur/teknologi

I samarbejde med

I samarbejde med InVirke, DANIDA og Folkekirkens Nødhjælp

Kontakt