PROGRAM
8.45-9.15 Kaffe/te og brød – læremiddeludstilling
9.15 Velkomst
9.15-10.00
Motivation i klimaundervisningen – ængstelse og håb Bæredygtighed og andre samfundsmæssige problemstillinger fylder på godt og ondt i udskolingens naturfag, men hvordan sikrer vi os, at eleverne går fra undervisningen med konstruktivt håb fremfor bekymring?
ved Lars Brian Krogh, lektor, Ph.d. i naturfagsdidaktik, Læreruddannelsen, VIA University College
10.00-10.45
Bæredygtige fødevarer skal smage af noget
Den nuværende klimakrise kræver en ændring af vores fødevaresystem,og at vi begynder at have andre spisevaner, end vi har idag. Det er derfor sandsynligt, at vi skal til at spise fødevarer, som i dag ikke er en almindelig del af vores kost. I oplægget kommer vi til at se på mad, der for de fleste danskere er atypiske, men som måske kan være en del af løsningen på at opnå et mere bæredygtigt fødevaresystem – hvis de smager godt.
ved Mathias P. Clausen, forsker i mad, madlavning og gastronomi ved hjælp af de nyeste teknikker inden for mikroskopi, Syddansk Universitet
10.45-11.00 Kaffe/te og frugt og læremiddeludstilling
11.00-11.50
Workshoprunde 1 – Fællesfaglige fokusområder i praksis
Vælg blandt de forskellige workshopper. Der er workshopper for alle de fællesfaglige fokusområde, samt for fællesfaglig undervisning frem mod den fælles prøve. Hør om og afprøv i praksis hvordan du kan arbejde tværfagligt, eksperimenterende og undersøgende i naturfagsundervisningen i fysik, kemi, biologi og geografi.
11.50-12.40 Frokost – læremiddeludstilling
12.40-13.30 Workshoprunde 2 – Fællesfaglige fokusområder i praksis
Vælg blandt workshopperne A, B, C, D, E og F
13.30-13.50 Kaffe/te og frugt – læremiddeludstilling
13.50-14.40 Workshoprunde 3 – Fællesfaglige fokusområder i praksis 1
Vælg blandt workshopperne A, B, C, D, E og F
14.40-15.00 Kaffe/te og kage – læremiddeludstilling
15.00-15.30 Nyt fra ministeriet
Hør om nye tiltag fra Folketinget og Undervisningsministeriet. Ex hvor er prøverne på vej hen? Hvilken rolle spiller sproglig udvikling i udvikling af naturfaglig kompetence? Hvordan skal elevernes præstation vurderes?
ved Henriette B. Refstrup, læringskonsulent for naturfag, Børne- og Undervisningsministeriet
15.30-15.45 Afrunding og tak for i dag
WORKSHOPPER
Vælg blandt de forskellige workshopper.
Der er workshopper for alle de fællesfaglige fokusområder. Hør om og afprøv i praksis hvordan du kan arbejde tværfagligt, eksperimenterende og undersøgende i naturfagsundervisningen i fysik, kemi, biologi og geografi.
Workshop A
Simuleringer i naturfaglige undersøgelser
Få redskaber til undervisningen i simuleringer i de naturfaglige undersøgelser – hvordan får vi eleverne til at forstå dem, benytte dem og programmere dem?
ved Lene Christensen, specialkonsulent i Astra, København
Workshop B
Byg en vindmølle og arbejd med bæredygtig energiforsyning
I workshoppen bygger du din egen vindmølle og bruger den til at arbejde praksisfagligt med bæredygtig energiforsyning i naturfagsundervisningen.
ved Hans-Chr. B. Keller, cand.scient. i STEM-undervisning og naturfagslærer Privatskolen Als, Sønderborg
Workshop C
Bæredygtig madkultur
Nyt gratis læremiddel. Hvordan sikrer vi os, at vores fødevarer både er sunde, klimavenlige og bliver fremstillet bæredygtigt? I Bæredygtig madkultur skal eleverne bedømme 6 virksomheders indsats med et Bæredygtighedskompas i forhold til fx: Energiog Vandforbrug, Klimabelastning/CO2-udledning mv.
Se mere på positivelyproduced.com/undervisningsmateriale
ved Maiken Rahbek Thyssen, pæd. konsulent og adjunkt, UCL Jelling og Odense
Workshop D
Turbovækst
Undersøg hvordan katalyse og kunstgødning kan være med til at øge fødevareproduktionen på en bæredygtig måde. I undervisningsforløbet ’Turbovækst’ styrer eleverne et fiktivt land, og skal sikre at deres lands befolkning ikke sulter. Det sikrer de ved at producere fødevarer, der samtidig ikke skader klimaet eller miljøet.
Se også life.dk/undervisningsforlob/turbovaekst
ved Jens Christian Abildstrup, underviser, Life Fonden, Lyngby
Workshop E
Modellering i det fællesfaglige arbejde
Få styr på hvordan du kan arbejde fællesfagligt med emnet/problemet i fokus, og hvor fagene spiller ind med hver deres viden. Modellering vil blive brugt som evalueringsmetode, og elevprodukter vil blive brugt som inspiration. Find farveblyanter og kreativiteten frem. Dine egne modelleringsevner skal på prøve i denne workshop.
ved Mette Mellerup, blogger, vejleder og naturfagslærer Sølystskolen, Silkeborg
Workshop F
Solcellebiler
Byg solcellebiler med dine elever. I workshoppen undersøger vi en engineering-udfordring om at bygge solcellebiler. Forløbet er praktisk, og I skal selv samle solceller, måle på dem og få bilen til at køre.
ved Ian Rubeck Stenz, Pædagogisk konsulent UCN, Aalborg Fællesfaglig undervisning