PROGRAM
8.45-9.15 Kaffe/te og brød – læremiddeludstilling
9.15 Velkomst
9.15-10.00
Derfor er kvantecomputeren værd at vente på.
Kvantecomputeren er fundamentalt anderledes end den eksisterende computerteknologi. Oplægget forklarer hvorledes og afdækker nogle af de muligheder teknologien åbner på tværs af en række samfundskritiske sektorer.
ved Ulrich Hoff er ph.d. i kvantefysik, videnskabsformidler og forsker med ekspertise i kvanteteknologi, Quantum Engagement Specialist hos Kvantify
10.00-10.45
Hvad er biodiversitet?
Vi lever på en biologisk planet med en fantastisk mangfoldighed af liv. Fra de største pattedyr til de mindste mikrober. Skabt af evolutionære processer og bundet sammen af komplekse økosystemer.
Vi er kun i begyndelsen af den videnskabelige opdagelsesrejse med at kortlægge og forstå livet på Jorden.
Vi taler meget om biodiversitet og en global biodiversitetskrise, men hvad er det – og betyder det noget for os mennesker?
ved Carsten Rahbek, professor og en af verdens førende forskere i biodiversitet, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Globe Institut, Københavns Universitet
10.45-11.00 Kaffe/te og frugt og læremiddeludstilling
11.00-11.50
Workshoprunde 1 – Fællesfaglige fokusområder i praksis
Vælg blandt de forskellige workshopper. Der er workshopper for alle de fællesfaglige fokusområde, samt for fællesfaglig undervisning frem mod den fælles prøve. Hør om og afprøv i praksis hvordan du kan arbejde tværfagligt, eksperimenterende og undersøgende i naturfagsundervisningen i fysik, kemi, biologi og geografi.
11.50-12.40 Frokost – læremiddeludstilling
12.40-13.30
Workshoprunde 2 – Fællesfaglige fokusområder i praksis
Vælg blandt workshopperne A, B, C, D, E, F og G
13.30-13.50 Kaffe/te og frugt – læremiddeludstilling
13.50-14.40
Workshoprunde 3 – Fællesfaglige fokusområder i praksis
Vælg blandt workshopperne A, B, C, D, E, F og G
14.40-15.00 Kaffe/te og kage – læremiddeludstilling
15.00-15.30
Brug elevernes hormonspejl til bedre undervisning - helt naturligt
Skru op for en cocktail af lykkehormoner eller boost de hormoner, der gør eleverne klar til eksamen eller styrker de sociale bånd.
I bliver introduceret til et 'elev hormon drinkkort', og vi prøver lidt af det af.
ved Lene Christensen, specialkonsulent i Astra og programleder for Masseeksperimentet
15.30-15.45 Afrunding og tak for i dag
WORKSHOPPER
Vælg blandt de forskellige workshopper.
Der er workshopper for alle de fællesfaglige fokusområder. Hør om og afprøv i praksis, hvordan du kan arbejde tværfagligt, eksperimenterende og undersøgende i naturfagsundervisningen i fysik, kemi, biologi og geografi.
Workshop A
Plast fra supermarked til skraldespand
Få ideer til nye aktiviteter og hvordan du kan benytte dem i forbindelse med undervisningen om plast, affald, tekstiler, genbrug
genanvendelse og cirkulær økonomi. Der bliver mulighed for at afprøve en række aktiviteter på egen hånd.
ved Lene Christensen, specialkonsulent i Astra og programleder for Masseeksperimentet
Workshop B
Når klimaundervisning ikke skal handle om affaldssortering
Fokus i workshoppen er undervisning i klima, hvor vi tager udgangspunkt i Tipping Points og hvordan de gennem didaktisk rekonstruktion kan blive til indhold i naturfagsundervisningen.
ved Hans-Chr. B. Keller, cand.scient. i STEM-undervisning, projektleder, House of Science, Sønderborg
Workshop C
Dyrk, undersøg og spis insekter
Lad eleverne dyrke deres egne spiselige insekter i klassen. Undervejs, mens insekterne vokser sig spiseklar, undersøger eleverne insekternes ressource- og klimaaftryk i små intuitive forsøg. Til sidst tester eleverne dem som køderstatning.
Se undervisningsmateriale på insekteriet.dk.
ved Kirsten Sterling, underviser og projektleder, Insekteriet
Workshop D
Naturbaserede løsninger. Fra lokal natur til globalt klima
Hvordan kan man knytte elevernes egne undersøgelser af den
lokale natur til de globale klimaforandringer? Med ”Et grønnere
klima” giver vi konkrete bud på hands-on aktiviteter om naturbaserede klimaløsninger. Klar til brug på skolerne.
ved Karsten Elmose Vad og Katrine Minddal, CMEC - Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Workshop E
Svampemycelium i din klimaundervisning
Lær om ’Svampe-emballage’, et nyt engineeringforløb til faget biologi. Elevudfordringen er at designe prototyper på en ny type klimavenlig emballage af bl.a. svampe-mycelium til beskyttelse af varer under transport. Workshoppen er hands-on og vil fokusere på naturfaglige undersøgelser af svampe.
ved Mads Joakim Sørensen, seniorkonsulent, Engineer the Future
Workshop F
Plastmissionen
I undervisningsforløbet Plastmissionen træder eleverne ind i rollen som plastproducenter i en virksomhed, der laver mobilcovers. De skal finde ud af, hvordan virksomhedens produktion kan blive mere bæredygtig.
Se også kortlink.dk/2m2e4.
ved Camilla Mehl Hell, Mladen Mikosavljevic og Lars Hagelskjær Wieland, hhv. underviser, udvikler og teamleder, LIFE
Workshop G
TasteMaster
I undervisningsforløbet ’TasteMaster’ skal eleverne undersøge madens fysik og kemi. Eleverne får mulighed for at afprøve forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand. Forløbet er udviklet til 10. klasse, men kan anvendes på andre klassetrin.
Se også kortlink.dk/2pyvk.
ved Camilla Mehl Hell, Mladen Mikosavljevic og Lars Hagelskjær Wieland, hhv. underviser, udvikler og teamleder, LIFE