Udbytte af kurset
- Du får viden om faglige temaer, som understøtter forståelsen af Jordens opbygning og geologiske processer.
- Du får viden om, hvordan læremidler kan anvendes til at skabe spændende og fagligt funderede undervisningsforløb om Jordens opbygning og geologiske processer.
- Du får konkrete didaktiske metoder til at bruge fagligheden til at styrke elevernes naturfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse.
Fagligt indhold
På dette kursus får du praktiske redskaber til at undervise i Jordens opbygning og dens geologiske processer.
Gennem virkelighedsnære scenarier bruger vi hands-on-aktiviteter til at forstå, hvordan Jordens opbygning og de geologiske processer påvirker natur og mennesker, samtidig med at temaet integreres i didaktiske sammenhænge.
Vi vil arbejde med Jordens opbygning, pladetektonik, vulkanisme og deres betydning i forhold til fx vejrsystemer samt føhn- og corioliseffekten.
Kurset fokuserer på praksisfaglighed og hjælper dig til at planlægge undervisning ud fra tilgængelige læremidler.
Praktisk information
Kurset bygger på kompetencebaseret naturfagsundervisning, hvor du arbejder aktivt. Gennem hands-on-aktiviteter og refleksion får du konkrete idéer til at inddrage eleverne i meningsfuld læring om Jordens opbygning og geologiske processer.