Kurset sætter fokus på, hvordan vi som undervisere kan fremme elevernes engagement og aktive deltagelse i tyskundervisningen. Gennem refleksion, afprøvning og udvikling arbejder vi med konkrete læremidler og sprogaktiviteter, der understøtter en kommunikativ tilgang og styrker elevinddragelsen.
Vi undersøger, hvordan vi kan redidaktisere og stilladsere materialer, så de skaber meningsfulde og elevnære sprogbrugssituationer. Kurset lægger desuden vægt på refleksion over egen praksis og udvikling af didaktiske greb, der fremmer differentiering og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Mål/udbytte
- Du får inspiration til, hvordan du kan skabe meningsfulde sprogbrugssituationer.
- Du får ideer til, hvordan du kan stilladsere og redidaktisere eksisterende læremidler, som understøtter kommunikative og elevinddragende tilgange.
- Kurset giver dig tid og rum til at fordybe dig og udvikle egne undervisningssekvenser med afsæt i de præsenterede aktiviteter og læremidler.
- Du får mulighed for vidensdeling med andre undervisere.
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads. Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet.