Alle sprog med! Fælles Mål for dansk som andetsprog 2026

På årets DSA-konference får du nye ideer og konkrete bud på sprogudviklende undervisning i både basisdansk og almenundervisningen. Vi zoomer ind på, hvordan elevernes sprog og sproglige ressourcer kan sættes i spil og være med til at løfte både deres sproglige udvikling og faglige udbytte.

Sted

Aarhus

Pris

1.890,00 kr.

Dato

01.10.2026

Tilmeldingsfrist

25.08.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

PROGRAM

På årets DSA-konference får du nye ideer og konkrete bud på sprogudviklende undervisning i både basisdansk og almenundervisningen. Vi zoomer ind på, hvordan elevernes sprog og sproglige ressourcer kan sættes i spil og være med til at løfte både deres sproglige udvikling og faglige udbytte.

08.30   Indskrivning, kaffe/te og brød

09.00   Velkomst – og kort nyt på området
Line Thingholm, lektor, VIA Efter- og videreuddannelse

09.15    Nye fagplaner for dansk som andetsprog
Uffe Ladegaard, lektor, UCL Læreruddannelsen i Jelling og formand for fagudvalget og Vicky Brommann, lærer ved Brændkjærskolen, Kolding og medlem af fagudvalget

Vi præsenterer det endelige udkast til fagplanerne for DSA basis og supplerende samt et indblik i arbejdet med undervisningsvejledningen. I fagplanerne, der træder i kraft i 2027, forsøger vi at beskrive faget som et selvstændigt sprogfag med et tydeligt sprogdidaktisk fokus, hvor flersprogethed er et vilkår og en ressource for elever, der er vokset op med flere sprog. 

09.45   Hvad skal andetsprogsundervisere tænke om kunstig intelligens?
Anders Søgaard, professor, Københavns Universitet
Kunstig intelligens stiller os over for et landskab af muligheder og udfordringer, som individer og som samfund. Og som andetsprogsundervisere. Hvad er kunstig intelligens, hvor kommer den fra, og hvordan navigerer vi bedst gennem dette landskab?

10.30   Pause - udstilling og dialog med forlag

11.00   Alle sprog med i ordforrådsudviklingen 
Helene Thise, lektor, Københavns Professionshøjskole
Hvordan kan translanguaging styrke elevers arbejde med temaer i undervisningen? Hvordan kan flere sprog bidrage til udvikling af fagligt ordforråd - på dansk? Og hvordan kan man som underviser arbejde med flere sprog, når elever og lærer ikke har fælles sprog? Oplægget præsenterer translanguaging pædagogik med fokus på ordforrådsudvikling i konkret praksis – og afsluttes med en håndfuld gode tips. 

11.45    Frokost

12.45   Temaoplæg – 1. runde  

13.45   Kaffepause

14.00   Temaoplæg – 2. runde 

15.00   Kom tilbage til plenum-pause

15.10    Som man si’r
Michael Ejstrup, sprogforsker og ph.d. 
Tag med på en helikoptertur over det danske sproglandskab med mellemlandinger i dialekter, normer, fordomme, gadesprog, sprogfejl og sprogudvikling. Vi besøger både magtens maskinrum og udkantskrogene. Undervejs ser vi på sprogenes kulturelle baggrunde og på, hvad der får (for) meget eller for lidt opmærksomhed. Intet sprog er bedre end andre; de er blot forskellige. Til sidst spørger vi: Hvem bestemmer egentlig over jeres sprog, og tør I udfordre fordommene og tage magten?

16.00   Farvel og tak for i dag
På gensyn den 7. oktober 2027

Vælg blandt følgende temaoplæg:

A
Translanguaging i praksis – aktiviteter til ordforrådsudvikling 
Helene Thise, lektor, Københavns Professionshøjskole 

I forlængelse af plenumoplægget ’Alle sprog med i ordforrådsudviklingen’ afprøver vi ordforrådsudviklende aktiviteter med inddragelse af flere sprog. Kom og få inspiration til din praksis!

Relevant for alle lærere og vejledere, alle fag og klassetrin

B
Basiselever i almenundervisningen
Mette-Maria Rydén, lærer og læsevejleder på Mariager skole, flersprogskoordinator i Mariagerfjord kommune og fagbogsforfatter og oplægsholder hos Thema-Rhema. Medforfatter til bla. Fart på dansk-serien og ”Dansk som andetetsprog. Indskoling- Mellemtrin-Udskoling”, som udkom på Dansklærerforeningens forlag 2025

Når DSA-basis foregår samtidig med elevens deltagelse i almenundervisningen kræver det meget af både DSA-læreren, af almenlærerne og ikke mindst af eleven. Så hvordan sikrer vi de bedste deltagelsesmuligheder? I temagruppen får du praktiske fif og aktiviteter til basisundervisningen og perspektiver på samarbejdet med lærerne i almenklassen.

Afsættet er direkte indskrivning samtidig med basisundervisning på mindre hold

C
Bøger og undervisning på flere sprog
Manar Hamid Salem, lærer, sproglig vejleder, Fredericia Kommune, og skribent på Fagbladet Folkeskolen

Få et praksisnært indblik i en undervisning, hvor elevernes sprog og ressourcer aktiveres gennem flersprogede bøger, didaktisk stilladsering og forældresamarbejde. Du får inspiration til egne forløb og oplever med afsæt i bl.a. et skriveprojekt, hvordan translanguaging kan bruges systematisk og styrke flersprogede elevers deltagelse, sproglige bevidsthed og faglige forståelse.

Særligt relevant for lærere og pædagoger i indskolingen og på mellemtrinnet

D
Når lektier bliver til samtaler

Nina Mathilde Haselbach, sprogkonsulent, Iben Karlsen Monie, vejleder for modtageområdet og Hanne Vikær Hermansen, læsekonsulent, Odense Kommune

Få en kort introduktion til og afprøvning af samtalelektier i praksis.
Samtalelektier er en dialogbaseret tilgang til undervisning og forældresamarbejde, der inviterer alle elever og forældre med ombord – uanset sprogligt niveau og modersmål. Formålet er at skabe fælles opmærksomhed om skolens faglige indhold, give deltagelsesmuligheder til alle elever og styrke elevernes sproglige udvikling – særligt bevægelsen fra hverdagssprog til fagsprog.

Relevant for alle lærere og vejledere, både almen og DSA basis, alle fag og klassetrin

E
Leg med litteraturen og styrk sproget
Maria Thrane, lærer og pædagogisk konsulent ved VIA CFU

Vi undersøger, hvordan legende tilgange og brug af krop og sanser kan styrke elevers sprog gennem øget aktivitet, engagement og motivation. Vi tester scenariedidaktik i en stationsbaseret ramme og kigger på ordforråd, læsning og skrivning i virkelighedsnære situationer – med blik for alle elevernes sproglige ressourcer. Du får også eksempler på billedbogen som afsæt for sprogbegejstrende og sprogudvidende aktiviteter.

Alle eksempler tager udgangspunkt i læremidler fra CFU, så de let kan overføres til egen praksis. 

Særligt relevant for børnehaveklasseledere og dansklærere, 1.-4. klasse

F
Chatbots – sprog, stilladsering og deltagelse
Rikke Pagh Dahl, lærer, ordblindelærer og læsevejleder, Nordfyns Kommune

Få inspiration, konkrete greb og idéer til, hvordan kunstig intelligens og chatbots kan bruges som meningsfulde læringsværktøjer på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi har fokus på skriftlighed, sproglig stilladsering og deltagelse for alle elever – også de flersprogede. Vægten er ikke på teknologi for teknologiens skyld, men på støtten af elevernes læring og aktive deltagelse.

Du afprøver didaktiserede chatbots og får mulighed for at udvikle din egen.
NB: Medbring egen computer.

Særligt relevant for lærere på mellemtrinnet og i udskolingen samt vejledere

I pauserne udstiller relevante forlag materialer til fagområdet.


Målgruppe

Konferencen er relevant for lærere, skoleledere, sprogvejledere, resursepersoner og konsulenter med interesse for undervisning af flersprogede elever i grundskolen.

Instruktører

Vicky Brommann - Lærer
Uffe Ladegaard - Lektor og formand for fagudvalget
Maria Thrane - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Helene Thise - Lektor
Manar Hamid Salem - lærer, sproglig vejleder, Fredericia Kommune, og skribent på Fagbladet Folkeskolen
Nina Mathilde Haselbach - Sprogkonsulent
Iben Karlsen Monie - Vejleder for modtageområdet
Hanne Vikær Hermansen - Læsekonsulent
Anders Søgaard - Professor
Rikke Pagh Dahl - Lærer, ordblindelærer og læsevejleder
Mette-Maria Rydén - Lærer, læsevejleder og flersprogskoordinator i Mariagerfjord Kommune og fagbogsforfatter

Fagområder

Dansk som andetsprog

 Tina Agesen-Pagh - VIA CFU
 Sandra Martine Jensen VIA CFU
  • Sandra Martine Jensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 27 61
  • Jeg er CFU-sekretær med ansvar for korte kurser, temadage og rekvirerede opgaver. Desuden er jeg bookingkoordinator på projektet Med Skolen i Biografen
  • Mød Sandra
Liselotte Christensen
  • Liselotte Christensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 28 05
  • Jeg er CFU-sekretær  med ansvar for korte kurser inde for grundskolen og det gymnasiale område. Desuden varetager jeg administrative opgaver herunder økonomi.
  • Mød Liselotte