På kurset får du viden om og inspiration til god sprogudviklende undervisning af nyankomne flersprogede elever.
Du får konkrete redskaber og praksisnære eksempler på, hvordan undervisningen i dansk som andetsprog - basis kan planlægges, organiseres og gennemføres på en fagligt funderet og sprogbaseret måde.<
Vi vil arbejde med stilladsering, interkulturelle tilgange og undervisningsaktiviteter, der understøtter nyankomne elevers andetsprogstilegnelse og aktive deltagelse i undervisningen.
Derudover sætter vi fokus på, hvordan en systematisk planlægning kan skabe kobling og progression i undervisningen med betydning for elevernes læringsstrategier og deres reelle deltagelsesmuligheder – både på kort og længere sigt.