Kurset tager afsæt i fagfornyelsen og viser, hvordan geografi kan styrkes som et centralt og tydeligt fag, både i den daglige undervisning og i fællesfaglige forløb. Med virkelighedsnære problemstillinger arbejder vi med geografiens bidrag til forståelse af steder, ressourcer, klima og menneskers handlemuligheder som er kerneperspektiver i den fællesfaglige naturfagsprøve.
Deltagerne afprøver undersøgende og projektorienterede undervisningsformer, hvor elever anvender data, kort og digitale teknologier, herunder AI, til at analysere problemstillinger og udvikle kvalificerede løsninger.
Kurset giver konkrete greb og inspiration til undervisningsforløb, der gør geografi mere synligt, anvendeligt og fagligt meningsfuldt i arbejdet med nutidige naturfaglige problemstillinger.
Søg tilskud inden den 27. oktober og kom gratis afsted
Frem til den 27. oktober 2026, kl. 12 kan du søge tilskud gennem Novo Nordisk Fonden og komme gratis afsted i skoleåret 2027/2028. Tilskuddet dækker både kursusgebyr og vikarudgifter.
Søg tilskuddet her.