Historielærernes dag 2026

Deltag i Historielærerens dag 2026 og bliv klogere på, hvad og hvordan kan vi undervise i kontroversielle emner og temaer med henblik på at styrke elevernes etiske og moralske kompetencer. På dagens workshops kan du møde en bred vifte af inspiration.

Sted

Jelling

Pris

1.375,00 kr.

Dato

21.10.2026

Tilmeldingsfrist

21.09.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

Hvad er det at være god til historie?

De fleste vil nok mene at elever efter endt skolegang skal have hørt om vikingetiden. Og måske også, her i 25-året, at de skal vide noget om 9/11.

Faktisk har vi jo en hel kanon om ting, eleverne skal have ’lært om’. Men hvad skal de faktisk vide om hvert emne – hvor meget, og hvad er det vigtigste?

Det spørgsmål er aktuelt i en tid med nye fagplaner på vej, og det er temaet på dette års historielærernes dag, hvor vi dykker ned i to faglige eksempler: vikingetiden og 9/11, og har inviteret en ekspert indenfor hvert felt, som giver os et faghistorisk indblik i hvert emne, og et bud på – fra et faghistorisk perspektiv – hvad det allervigtigste er at have med om emnet i et skolefag. 

 

Program

8.45 - 9.30
Morgenkaffe og mulighed for at møde forlagene

9.30 - 9.45
Velkomst og sang

9.45 - 10.30
Hvad er det at være god til historie? v/ Heidi Eskelund Knudsen, faglig leder for HistorieLab samt lektor, ph.d. ved afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL

Hvordan opfattes historie som fag i skolen i forskellige praksissammenhænge? Med udgangspunkt i lærernes prøvematerialer får vi et billede af både hvad der forventes af eleverne, men også af hvilke forestillinger om faglighed der gør sig gældende for skolefaget som helhed. Ud fra konkrete eksempler lægger oplægget op til en åben drøftelse af hvad elever forventes at lære og kunne i faget i den tid, som historiefaget i skolen (ud)danner elever til.

10.30 - 10.40
Pause

10.40 - 11.30
Bag om vikingemyten v/Anders Lundt Hansen, Cand.mag., ekstern lektor Københavns Universitet

”Vikingerne”, som vi kender dem i dag, blev opfundet i 1800-tallet. Så hvad var det, der skete, under den skandinaviske ekspansion i middelalderen?

11.30 - 11.40
Pause - Kaffe og frugt

11.40 - 12.35
Workshop-runde 1 á 55 minutter 

12.35 - 13.20
Frokost

13.20 - 14.15
Workshop-runde 2 á 55 minutter

14.15 - 14.45
Kaffe & kage og Bazar

14.45 - 15.30
25 år efter 11. september - når begivenheder er skelsættende v/ Rasmus Mariager

 

Workshops

Der skal vælges to workshops.

A. Oplev Romerriget på egen krop - Storylinemetoden i historieundervisningen på mellemtrinnet v/ Lærer, læsevejleder og lærebogsforfatter Zella Grøndahl Brink-Nybye

Hvordan vækkes historieundervisningen til live? I workshoppen får du en kort introduktion til storylinemetoden samt inspiration til en undervisning, hvor eleverne er kreative og skabende samtidig med, de tilegner sig viden. I workshoppen afprøver vi forskellige elementer fra et storylineforløb om Romerriget, som er praksisafprøvet i en 4. klasse. Der tages udgangspunkt i undervisningsmaterialet ”En genvej til Romerriget - et storylineforløb til mellemtrinnet” samt elevbogen ”Romerriget - myte, magt og mennesker” skrevet af Zella Grøndahl Brink-Nybye.


B. Undervisning i antisemitisme i historiefaget – afprøv samtalekort og didaktiske greb v/ ph.d. og lektor Hildegunn Juulsgaard Johannesen og ph.d. og lektor Rikke Alberg Peters

Hvordan du kan arbejde med antisemitisme, dilemmaer og elevdialog i undervisningen? Få inspiration i ny håndbog og samtalekort om antisemitisme fra historieLab.dk. Primært målrettet historielærere i udskolingen.


C. Giv fortiden en stemme: Interview historiske personer med AI v/ lærer og læringsvejleder Jesper Bjarnemar

Lær at prompte bots som JFK, Khrusjtjov og Stauning. Gennem dialog med fortiden træner dine elever kildekritik, historisk perspektiv og evnen til at analysere historiske aktørers forskellige interesser. Det er en forudsætning at du har adgang til Google Gemini, hvis du skal kunne deltage i denne workshop.


D. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i historiefaget – hvorfor og hvordan v/ lærer og CFU-konsulent Lars A. Haakonsen

Hvad har en villavej i provinsen og et slot fra enevælden med SSF at gøre?
I workshoppen beskrives, hvorfor SSF skal indgå i historiefaget, og der gives konkrete undervisningsforløb til perspektiver på familie- og kønsroller. Målrettet mellemtrin og overbygning

E. Rigsfællesskabet – fortid, fremtid, fællesskab? v/ Ulla Nedergård Pedersen

Mere info om workshoppen følger.


Historielærernes dag 2026 i Roskilde torsdag den 22. oktober:

Målgruppe

Lærere og andre interesserede der arbejder med historie

Instruktører

Fagområder

Kulturfagene: Historie

 Tina Agesen-Pagh - VIA CFU
 Sandra Martine Jensen VIA CFU
  • Sandra Martine Jensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 27 61
  • Jeg er CFU-sekretær med ansvar for korte kurser, temadage og rekvirerede opgaver. Desuden er jeg bookingkoordinator på projektet Med Skolen i Biografen
  • Mød Sandra
Liselotte Christensen
  • Liselotte Christensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 28 05
  • Jeg er CFU-sekretær  med ansvar for korte kurser inde for grundskolen og det gymnasiale område. Desuden varetager jeg administrative opgaver herunder økonomi.
  • Mød Liselotte