Hvad kan ligge til grund for de flersprogede elevers udfordringer i matematik? Både specifikt fagligt og mere generelt?
Hvordan kan du støtte dine elever i at overkomme deres vanskeligheder i forhold til at lære matematik?
Disse spørgsmål får du på kurset bud og konkrete eksempler på.
Målet er, at du som deltager får nye, gode idéer, som kan bruges direkte i din klasseundervisning i matematik. - Og målet for dine elever er, at de kommer til at opleve endnu bedre deltagelsesmuligheder i undervisningen og får oplevelsen af at kunne lære og lykkes i højere og højere grad i matematik.
Vi kommer ind på flersprogede elevers mulige matematikvanskeligheder set ud fra neurologiske, psykologiske, sociologiske og didaktiske forklaringsmodeller – samt naturligvis de sproglige udfordringer, der selvsagt er afgørende for alle elevers udbytte af undervisningen.
Vi vil se nærmere på:
-Fagord, begreber og fagspecifikt sprog
-Faglig læsning
-Sproglig udvikling i matematik
-læse, skrive, lytte og tale
-Tænkning og ræsonnement
-Problemløsning
-Brug af hjælpemidler
-Hukommelsesfremmende læring
-Stilladseringer af strategier og kommunikation
-Mulige kompenseringer for vanskeligheder
-Materialer
Kursets eksempler og forslag retter sig mod mellemtrinnet og udskolingen - og handler alle om at understøtte den almene klasseundervisning i matematik.