Mellemtrinnet læser - og skriver 2026

Konference om læsning på mellemtrinnet.

Programmet indeholder både fælles oplæg samt temagrupper.

Sted

Viborg

Pris

4.600,00 kr.

Inkl. forplejning og overnatning i enkelværelse

Dato

21.10.2026

Tilmeldingsfrist

07.09.2026

Status

Ledige pladser

Om konferencen

Onsdag den 21. oktober 2026


8.30-9.00
Ankomst og kaffe

9.00-9.15
Velkomst

9.15-10.15
Procesdrama i undervisningen: Mellemtrinnet fortolker billedbøger med krop og stemme
v. lektor Thomas Roed Heiden og dramalærer Signe Hofstedt Klastrup
Hvordan kan man arbejde med procesdrama og billedbøger på mellemtrinnet? Oplægget introducerer til procesdrama som kunstbaseret metodik til litteraturundervisning med elever på mellemtrinnet. Drama i litteraturundervisningen gør det muligt for eleverne (og lærerne) at engagere sig i litteraturen og opleve empati gennem fiktive karakterer, verdener og handlingsforløb ved at bruge krop og stemme.

10.15-10.45
Kaffe og udstilling ved forlagene

10.45-12.15
Temagrupper, runde 1
(vælg to temagrupper og et alternativt ønske)

1. Vi åbner universer og sætter spot på fremstillingsformerne
v. CFU konsulent Rebekka Bærnholdt
Universerne, i mitCFU, er samlede pakker med forskellige spændende læremidler, pædagogiske noter og vejledninger, som
giver dig konkrete idéer til, hvordan du kan sætte læremidlerne i spil med dine elever. Se, mærk og prøv universer, hvor du får
lov til at lege med sproget og får viden og redskaber til at kunne anvende fremstillingsformerne i meningsfulde  sammenhænge.

2. Booktalk: Hvad vil dine elever gerne læse?
v. børnebogsredaktør og litteraturformidler Hanne Panduro 
Hanne Panduro præsenterer fede frilæsningsbøger og giver dig ideer til, hvordan du kan arbejde med frilæsning i klassen eller på PLC eller skolebiblioteket. Der er fokus på nye bøger og på aktiviteter, der er differentierende og nemme at sætte i gang.

3. Du er selv helten… i undervisningen
v. forfatter Mette Finderup
Labyrintbøger, du-er-selv-helten-bøger og vælge-handlingen-bøger.
Bøger, hvor man bladrer frem og tilbage og selv bestemmer rækkefølgen i handlingen. Bøger der kan læses dem flere gange
og give forskellige handlingsforløb og slutninger. Bøgerne er enormt populære hos eleverne lige nu, men hvordan bruger man
så åbent et format i undervisningen? Og hvorfor er der guld at hente i disse bøger – også for en lærer. Bliv præsenteret for denne genre og få ideer til, hvordan du konkret kan bruge denne type fortællinger i undervisningen samtidig med at vi i fællesskab skal lave vores egen du-er-selv-helten-historier, der helt sikkert bliver både morsom og lidt kaotisk.

12.15-13.15
Frokost

13.15-14.45
Temagrupper gentages

14.45-15.15
Kaffe og udstilling ved forlagene

15.15-15.45
Projekt Læselyst.nu
v. læse- og dsa-vejleder og pædagogisk konsulent Maria Thrane
Alle elever skal have lystfyldte læseoplevelser! Disse få, men præcise ord udgør første og mest centrale sætning, når formålet
for den landsdækkende kampagne Læselyst.nu skal beskrives. Få viden om kampagnens formål og centrale indholdsområder
samt de ressourcer og muligheder kampagnen tilbyder den enkelte lærer, pædagog, skolebibliotekar eller vejleder.

15.45-16.45
CRAZY, CUTE OG GRINEREN
v. Thomas Hjorthaab, illustrator
Thomas Hjorthaab er illustrator og har med sin sjove og punkede stil sat sig solidt til bords med branchens tunge tegnere. Thomas, der bl.a. er tegneren af/bag Møgmis, fortæller hvordan han arbejder med tegneserier og hvad tegneserieuniverser kan gøre for læseglæden.

18.30
Middag
Aftenkaffe

 

Torsdag den 22. oktober 2026

8.30
Godmorgen og morgensang

8.30-9.30
Fagfornyelsen i dansk
v. lektor Louise Rønberg
Med fagfornyelsen bliver der lagt op til mere praksisnær og elevinddragende undervisning i alle fag. For danskfaget betyder det nyt fagformål, nye indholdsbeskrivelser og nye mål fra august 2027. Ambitionen er, at den nye fagplan understøtter en didaktik, der giver alle elever chancen for at udvikle både færdigheder og glæde ved læsning og skrivning. Oplægget stiller skarpt på forandringerne i danskfaget med særligt fokus på læsning og skrivning.

9.30-10.00
Kaffe og udstilling ved forlagene

10.00-11.30
Temagrupper, runde 1
(vælg to temagrupper og et alternativt ønske)

1. Et kig ind i forfatterens værksted
v. forfatter Ida-Marie Rendtorff
Ida-Marie Rendtorff har skrevet over 50 romaner, både tykke og tynde, humoristiske og alvorlige. Uanset genre er vi i øjenhøjde med hovedpersonerne og ser verden fra deres ståsted. Hun inviterer os indenfor i sit værksted og fortæller om bøgernes forankring i virkeligheden og de tre h’er - håb, handlekraft og humor. Om hvorfor man kalder sci-fi for den nye realisme, og hvad en hvid køjeseng har med hendes forfatterkarriere at gøre. Undervejs giver hun tips til, hvordan man kan arbejde med romanerne i undervisningen og kommer med idéer til skriveøvelser.

2. Skrivning med AI – snyd eller læring
v. pædagogisk it-konsulent Mette Lynnerup
Hvordan kan AI blive en aktiv medspiller i elevernes skrivearbejde – uden at være en genvej til hurtige smutveje og tekster på
få sekunder? Vi undersøger, hvordan AI kan integreres meningsfuldt i skriveundervisningen, og hvilke krav det stiller til
didaktisk design og opgaveudvikling. Vi sætter fokus på muligheder, faldgruber og didaktiske greb i en vekselvirkning mellem oplæg og forskellige hands-on aktiviteter med teknologien.

3. Fremstillingsformer og skrivesituationer – når skrivning giver meningv. lærer og læremiddelforfatter Charlotte RytterI dette oplæg undersøger vi, hvordan fremstillingsformerne kan bruges som sproglige handlemuligheder i  skriveundervisningen på mellemtrinnet. Der tages afsæt i konkrete undervisningseksempler og korte praksisøvelser og vi skal arbejde med, hvordan mundtlighed, leg og fælles skriveerfaringer kan åbne for elevernes skrivemod og sproglige bevidsthed. Vi ser på lærerens rolle som mesterskriver, på fællesskrivning og på, hvordan små, relationelle og autentiske skriveopgaver kan styrke elevernes stemme, deltagelse og ejerskab. Oplægget veksler mellem korte faglige nedslag og hands-on aktiviteter, hvor deltagerne selv afprøver greb, der kan omsættes direkte til egen undervisning.

11.30-12.15
Frokost

12.15-13.45
Temagrupper gentages

14.00-14.30
Vers sætter ord på vers
v. freestyle rapper Per Vers
Freestyle rapperen Per Vers tager os med på en legende og rytmiske rejse gennem rimdigte og det danske sprog. Per Vers
åbner op for en bevidsthed og vigtighed af det danske sprog og gennem sprogglæde udvikler og styrker han sproget. Hans store begejstring for ord smitter og han er klar til at begejstre os.

14.30-15.00
Evaluering og afslutning

Målgruppe

Dagene henvender sig til dansklærere på mellemtrinnet, læsevejledere, skolebibliotekarer, danskkonsulenter og andre interesserede.

Instruktører

Maria Thrane - Pædagogisk konsulent, VIA CFU
Per Vers - Freestyle rapper
Thomas Roed Heiden - Lektor
Signe Hofsted Klastrup - Dramalærer
Rebekka Bærnholdt - CFU konsulent
Hanne Panduro - Børnebogsredaktør og litteraturformidler
Mette Finderup - Forfatter
Thomas Hjorthaab - Illustrator
Louise Rønberg - Lektor
Ida-Marie Rendtorff - Forfatter
Charlotte Rytter - Lærer og lærebogsforfatter
Mette Lynnerup Hollensen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Fagområder

Dansk: Mellemtrin

I samarbejde med

CFU Nord

 Tina Agesen-Pagh - VIA CFU
 Sandra Martine Jensen VIA CFU
  • Sandra Martine Jensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 27 61
  • Jeg er CFU-sekretær med ansvar for korte kurser, temadage og rekvirerede opgaver. Desuden er jeg bookingkoordinator på projektet Med Skolen i Biografen
  • Mød Sandra
Liselotte Christensen
  • Liselotte Christensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 28 05
  • Jeg er CFU-sekretær  med ansvar for korte kurser inde for grundskolen og det gymnasiale område. Desuden varetager jeg administrative opgaver herunder økonomi.
  • Mød Liselotte