På mellemtrinnet er der et øget fokus på skriftlighed, nu hvor området er blevet tilført tid, mens udskolingen mister timer.
Mundtlighed, skriftlighed og læsning er forbundet, så der er en indlæringsmæssig sammenhæng mellem at opleve, forstå og skabe tekster i engelsk.
Skriftlighed kan både være en enkel, skriftsproglig interaktion imellem elever, en kreativ respons på andres tekster eller at skabe multimodale tekster alene eller sammen med andre
På dette kursus er der fokus på skriftlighed og legende, aktiv undervisning, hvor den ofte vil være en naturlig del af forløb med læsning, ordforrådstilegnelse og kreativitet.
Vi vil udforske udvalgte ideer og aktiviteter:
• Små skriftlige ideer, der motiverer og er lette at gå til
• Stilladsering af skrivning, skriverammer og enkle modeltekster
• Chunks og gambitter, som skaber struktur og sammenhæng
• Visual book reports og andre kreative elevprodukter
• Enkle digitale værktøjer til skrivning
• Skrivning med udgangspunkt i billeder og AI
• Feedback på skrivning, der er let at gå til
Kurset vil have en hands-on tilgang. Sammen vil vi afprøve og udforske aktiviteter og ressourcer i nye sammenhænge.
Der vil undervejs være smagsprøver til nye forløb. Mange aktiviteter og ressourcer, som vi afprøver, vil være en del af forløb, der kan bruges direkte i din årsplan.
Medbring pc, tablet eller lign. device.