Ordblinde elever i matematik

Elever med ordblindhed kæmper ofte med matematik. Få et bud på, hvordan vi kan understøtte elever, så deres skriftsproglige indlæringsvanskeligheder ikke står i vejen for tilegnelse af kompetencer i faget matematik

Sted

Aarhus

Pris

1.250,00 kr.

Dato

01.10.2026

Tilmeldingsfrist

01.09.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

Elever med ordblindhed kæmper ofte med matematik. Dette afspejles i deres karakterer til de afsluttende prøver i grundskolen. Gode færdigheder i matematik er – på samme måde som læsefærdigheder – af stor betydning for børn og unges senere mulighed for succes i uddannelse, job og dagligdags situationer i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at matematiklærere har indsigt i ordblinde elevers udfordringer og de muligheder, der findes, for at støtte deres faglige udvikling i matematik.

Hvilke redskaber har du i værktøjskassen i forhold til disse elever?

 

Morten Rygner, der er læreruddannet, ordblind og studerer matematikdidaktik, vil dele sine indsigter fra sin bachelor "Et indblik i ordblindes mulige udfordringer i matematik” og tegne et billede af hvori vanskelighederne i faget matematik kan opstå, samt give bud på hvilket fokus vi kan have, for at kompensere for de udfordringer elever med ordblindhed møder i faget. 

 

Forskningen peger flere områder som kan have indflydelse på ordblinde elevers udfordringer i matematik: arbejdshukommelse, automatisering, sproglige vanskeligheder i matematik, fonologi, motivation, narrativer, tempo/stress, angst/selvværd og den sociale arv. Det er ikke mangel på intelligens eller vilje hos eleverne, der gør, at de er i matematikvanskeligheder.

På kurset får du indsigt i:

-        Ordblinde elevers udfordringer ift. Matematik

-        Forskellige værktøjer til arbejdet med ordblinde elever i matematik

-      Konkrete ideer til undervisningsdifferentiering af denne elevgruppe. 

Målgruppe

Matematiklærere i 0. til 6. klasse

Instruktører

Morten Rygner -

Fagområder

Matematik

 Tina Agesen-Pagh - VIA CFU
 Sandra Martine Jensen VIA CFU
  • Sandra Martine Jensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 27 61
  • Jeg er CFU-sekretær med ansvar for korte kurser, temadage og rekvirerede opgaver. Desuden er jeg bookingkoordinator på projektet Med Skolen i Biografen
  • Mød Sandra
Liselotte Christensen
  • Liselotte Christensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 28 05
  • Jeg er CFU-sekretær  med ansvar for korte kurser inde for grundskolen og det gymnasiale område. Desuden varetager jeg administrative opgaver herunder økonomi.
  • Mød Liselotte